Hovedspørgsmål er inden for strafferetsplejen indtil 1.1. 2008 betegnelsen for det eller de skriftlige spørgsmål, som landsretten efter forhandling med anklager og forsvarer stillede til nævningerne til afgørelse af, om den tiltalte var skyldig i det eller de forhold, som tiltalen drejede sig om. Nævningesager behandles nu i byretterne som første instans, og da der er indført fælles votering mellem de juridiske dommere og nævningerne, stilles der ikke længere skriftlige spørgsmål til nævningerne. Se også straffeproces og nævningesag.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.