Retssikkerhed er et begreb, som anvendes til at karakterisere den retlige regulering, der skal sikre borgernes rettigheder. Retssikkerhed er især vigtig på retsområder, hvor offentlige myndigheder tillægges beføjelser til at foretage indgreb i borgernes retsforhold, anvende magt eller til at kontrollere borgerne.

Et ensidigt hensyn til kriminalitetsbekæmpelse kunne fx føre til meget vide skønsbeføjelser for politiet mht. ransagning af borgernes hjem eller aflytning af telefoner, men i et demokratisk samfund skal dette hensyn afvejes i forhold til hensynet til borgernes retssikkerhed. I strafferetsplejen er der derfor indført væsentlige retssikkerhedsgarantier, fx ret til at blive fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør inden 24 timer efter anholdelsen, ret til at få beskikket en forsvarer mv. Forvaltningens sagsbehandling er endvidere undergivet en række særlige krav om bl.a. habilitet, sagsoplysning, vejledning, notatpligt, aktindsigt, høring og begrundelse, som er fastlagt i Forvaltningsloven af 1985.

I 1998 blev en række af sociallovgivningens (mere vidtrækkende) bestemmelser om administrativ sagsbehandling samlet i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I 2004 blev der endvidere gennemført en særlig lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (uden for strafferetsplejen).

Om retssikkerheden under det offentlige forbrugerklagesystem, se nærmere forbrugerklageloven, samt de retssikkerhedsmæssige krav ADR-direktivet stiller til et forbrugerklagesystem om bl.a. at ADR-instanser skal tilbyde uafhængige, uvildige, gennemsigtige, effektive, hurtige og retfærdige procedurer for alternativ tvistbilæggelse, og parterne skal have en adgang til domstolene.

.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig