Case law, judge-made law, dommerskabt ret. I common law-lande har domstolene en mere vidtgående funktion end den dømmende magt i andre retssystemer. Common law-domstolen skal ikke kun fortolke og anvende lovgiverens retsregler, statutory law, men skaber også sin egen ret, case law eller judge-made law. En domstolsafgørelse har således ikke alene betydning for parterne i en konkret tvist; afgørelsen skaber præcedens, dvs. at en lignende sag i fremtiden med stor sandsynlighed vil blive afgjort på samme måde, den såkaldte stare decisis-doktrin.

Faktaboks

Etymologi
betegnelsen case law er engelsk, af case 'tilfælde' og law 'lov'.

I England er de afgørelser, der hidrører fra samme eller en højere domstol, bindende. Andre afgørelser har kun vejledende karakter. Der sondres desuden mellem den tidligere afgørelses egentlige begrundelse, ratio decidendi, og andre udtalelser i afgørelsen, obiter dicta. Et obiter dictum er kun vejledende, uanset fra hvilken domstol det måtte hidrøre.

Selv bindende afgørelser bliver fra tid til anden tilsidesat (overruled); fx kan der bag afgørelsen ligge en forældet tankegang, og i 1966 udtalte Englands højeste domstol, House of Lords, at den ikke fremover ville betragte sig som evigt bundet af sine egne tidligere afgørelser.

I USA håndhæves stare-decisis mindre strengt end i England. USA's højesteret har enkelte gange tilsidesat sine tidligere afgørelser, selv i sager om fortolkning af USA's forfatning. Fx gav United States Supreme Court i 1954 sorte elever adgang til skoler og universiteter, som tidligere havde været forbeholdt de hvide, og tilsidesatte herved sin egen ældre afgørelse, der havde anerkendt doktrinen om "separate but equal", dvs. at man i undervisningen adskilte sorte og hvide.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig