Storbritannien - retssystem

Storbritannien - retssystem, Storbritannien har ikke en nedskrevet forfatning, idet forfatningen beror dels på sædvaneret, dels på enkeltstående love som Magna Charta (1215), Habeas Corpus Act (1679), Declaration of Rights (1689) og Act of Settlement (1701), dels på dommerskabte regler fra tidligere påkendte forfatningsspørgsmål.

Storbritannien er oprindelsessted for common law-retssystemet, der er adopteret af og videreudviklet i USA, Australien, Canada, New Zealand og en række tidligere kolonier. Common law benyttes som en samlet betegnelse for strukturen i disse retssystemer, der kendetegnes ved, at en stor del af retsreglerne er dommerskabte — nogle helt tilbage fra 1300-t. Den parlamentariske lovgivning, såkaldt statute law, har tidligere været beskeden af omfang, men er i nyere tid og specielt efter Storbritanniens indtræden i EU blevet langt mere omfangsrig.

Domstolsorganisationen er i princippet tredelt. Fra 2009 vil en nyoprettet Supreme Court overtage House of Lords' funktion som den højeste ret, se Constitutional Reform Act 2005. Court of Appeal er mellemste ret og appelinstans for sager afgjort i High Courts mfl., og placeret nederst er High Courts som første instans. Hertil kommer en række andre lavere domstole samt domstole med speciel kompetence, fx Magistrates' Courts, som først og fremmest påkender mindre straffesager.

Enkelte forbrydelser er gjort strafbare ved lov, men store dele af den engelske strafferet defineres stadig ved hjælp af tidligere tiders dommerskabte regler; det samme gælder hovedparten af privatretten. Kontraktretten præges stadig af stor respekt for parternes frie vilje, dvs. en vidtstrakt kontraktfrihed gælder. Dog har både domstole og lovgiver gjort begrænsninger heri, fx i Unfair Contract Terms Act fra 1977. Sale of Goods Act fra 1893, som gengiver den tidligere dommerskabte ret, blev en hjørnesten i den kommercielle verdenshandel og grundlaget for lovgivningen om køb i mange andre lande. En velkendt, men særpræget kontraktretlig doktrin er consideration, der ligesom ejendomsretten kendetegnes ved det særlige begreb trust, som er udviklet ved common law-domstole. I modsætning til i USA benyttes nævninger ikke længere i civile sager (injuriesager undtaget), og den vindende part tilkendes normalt sagsomkostninger, herunder udgift til advokatbistand.

Retssystemet i Skotland afviger meget fra retssystemerne i England og Wales ved at være mere systematiseret og mindre præget af case law.

Advokatstanden er opdelt i barristers, der næsten udelukkende beskæftiger sig med procedure i retssager, og solicitors, der hovedsagelig tilbyder almindelig juridisk rådgivning. Jurastudiet er en treårig universitetsuddannelse, der for de flestes vedkommende efterfølges af en praktikperiode.

Læs mere om Storbritannien.