Partnering, samarbejdsform, der tilstræber at modvirke konflikter og skuffelser mellem kontraktsparter, som følge af de interesse- og rollemodsætninger, der altid implicit er indbygget i længerevarende (gensidigt bebyrdende) kontraktsforhold, fx it-, værft- eller entrepriseforhold.

Ved partnering etableres et samarbejde der - gennem vedtagelse af fælles målsætninger og etablering af rammer for en åben og ærlig kommunikation - tilstræber at øge den gensidige respekt og tillid mellem (kontrakts-)parterne. Herved søges adfærden i højere grad reguleret af "handlinger end af regler". En entydig (gængs) partneringdefinition lader sig dog næppe opstille. I praksis ses samarbejdsformen da også i forskellige mere eller mindre diffuse varianter.

Til forskel fra de mere klassiske kontrakter, hvor beskrivelsen af rettigheder/pligter og misligholdelsesbeføjelser ofte er i centrum, er betoningen af gensidig tillid, åbenhed, holdpræstation og tilsvarende såkaldte bløde værdier et typisk fællestræk ved partneringaftalerne. De kan rette sig mod realisationen af en given opgave og/eller mod en fastere samarbejdsrelation.

Som systematiseret samarbejdsform stammer partnering oprindeligt fra USA, hvor bl.a. det amerikanske forsvarsministerium med succes har benyttet modellen som alternativ til mere traditionelle kontraktsformer. Partnering har dog fundet størst udbredelse i Storbritannien.

I Danmark har formen som "ny samarbejdsform" gradvis fundet anvendelse inden for især bygge- og anlægsbranchen, og bl.a. Tilbudsloven åbner mulighed for udbud af (licitation over) entrepriser som partneringopdrag. Tilbudsloven forudsætter dog, at samarbejdet i så fald har et minimum af juridisk struktur - dvs. har karakter af et "forpligtende samarbejde" - og ikke er opbygget helt uden juridiske bindinger for deltagerne.

Byggeriets parter har i nogen grad - bl.a. ved bygge-organisationernes vejledninger og koncepter m.v. - beskrevet, hvordan partneringmodeller kontraktuelt kan organiseres og struktureres inden for byggeriet. Dette har bidraget væsentligt til at gøre partneringbegrebet mindre tåget.

Ikke mindst graden af faktisk systematisering og organisering af samarbejdet er nemlig generelt bestemmende for, om et konkret "partneringsetup" bør rubriceres som en egentlig juridisk samarbejdsform, eller blot er udtryk for mere løse (moralsk betingede) tilsagn eller hensigtserklæringer uden større juridisk indhold (ved siden af de almindelige kontraktuelle biforpligtelser; pligten til gensidig loyalitet og samvirke).

Erfaringer fra ind- og udland viser imidlertid, at et velorganiseret og afbalanceret partneringsamarbejde - navnlig ved tidlig inddragelse af teamet - kan være mere end fine ord og gammel vin på nye flasker, se herom bl.a. Erhvervs- og Boligstyrelsens "Projekt nye samarbejdsformer" (Initiativ nr. 6 i byggepolitisk handlingsplan, juli 2002).

Partnerskaberne organiseres normalt ved nedsættelse af en styregruppe ("bestyrelse") og en projektgruppe ("direktion"), og der udarbejdes forretningsordner herfor. Ofte indledes samarbejdet med en "workshop" til nærmere fastlæggelse af bl.a. forventninger og mål. Endelig etableres typisk en trinvis konfliktløsningsmodel - evt. med mulighed for at inddrage en mægler og/eller en "mediator", hvis parterne ikke selv kan komme overens under planlægning/projektering eller udførelse/levering.

Incitamentet til det indbyrdes samarbejde er endvidere hyppigt søgt yderligere sikret, dels gennem detaljerede afregnings- og incitamentsklausuler samt bestemmelser om ansvarsfordeling/økonomisk hæftelse m.m., dels ved faste procedurer for selve samvirket.

Inden for byggeriet vil en partneringaftale - mellem bygherre, entreprenør og de tekniske rådgivere (arkitekt/ingeniør) - normalt være suppleret af aftaler på almindelige entreprise- og/eller rådgivervilkår (se herom navnlig: AB 92, ABT 93, ABR 89). Dette illustrerer tillige, at partnering ikke i sig selv bør opfattes som en selvstændig entrepriseform, men derimod som en samarbejdsform, der kan virke sammen med de mere traditionelle kontraktsmodeller.

Selvom partneringaftaler i almindelighed tiltrædes af samtlige (primær-)parter i sagen/projektet, tilstræbes af samme grund kun sjældent et egentligt solidarisk ansvar mellem deltagerne.

Aftaler om partnering indgår ofte som et element i de såkaldte OPP-kontrakter (offentlig-privat partnerskab) eller BOT-aftaler (build-operate-transfer).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig