aktieselskab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

aktieselskab, A/S, erhvervsdrivende juridisk person, hvis aktiekapital er opdelt i aktier og mindst udgør 500.000 kr. eller et tilsvarende beløb i euro (2010).

Aktionærerne hæfter ikke for selskabets gæld, medmindre de særskilt påtager sig kaution derfor, og her findes et af de væsentligste motiver til anvendelsen af aktieselskabet som virksomhedsform. Et andet motiv kan være den moderate beskatning, der for tiden (2010) udgør 28% af den skattepligtige indkomst (nettooverskuddet).

Selve aktieselskabets relativt fordelagtige beskatning skal dog ses i sammenhæng med, at der opstår en vis dobbeltbeskatning, når aktionærerne betaler skat af udloddet udbytte og skat af avancer ved salg af aktier. Den samlede effektive beskatning af selskabet og dets ejere er derfor betydelig højere end de nævnte 28%. Også muligheden for at skaffe kapital fra større kredse kan være et motiv.

Aktieselskaber findes i alle størrelser — lige fra den lille møbelfabrik til den store bank. Antallet af aktionærer kan variere fra en enkelt (énmandsselskabet) til adskillige tusinde som i de store banker og forsikringsselskaber og andre børsnoterede selskaber.

Historie. Som ejerform for virksomheder har aktieselskabet været kendt i Danmark siden 1600-t.s begyndelse, hvor store skibe skulle anskaffes og udrustes til sejlads på de nyopdagede verdensdele. Det første danske selskab var Ostindisk Kompagni 1616, der havde hollandsk forbillede.

En egentlig lov om aktieselskaber fik Danmark dog først i 1917. Den viste sig snart utilstrækkelig og afløstes af en ny lov i 1930. Loven blev reformeret i 1973, og grund-principperne fra 1973-loven er fortsat gældende. Der er siden foretaget et betydeligt antal ændringer, hvoraf hovedparten skyldes EU-direktiver.

Stiftelse. Stiftelsen besluttes på den stiftende (konstituerende) generalforsamling, hvor indholdet af selskabets vedtægter samtidig fastlægges. Forud for generalforsamlingen har stifterne underskrevet et stiftelsesdokument, og indbudte aktietegnere (evt. stifterne selv) har tegnet aktier på fremlagte tegningslister med angivelse af de nærmere tegningsvilkår.

Selskabet bliver ikke en juridisk person med retsevne og handleevne, før det er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Hvis der i perioden fra stiftelsesdokumentets underskrivelse til selskabets registrering drives virksomhed i selskabets navn, hæfter de, der indgår aftalerne, over for aftalens anden part — det såkaldte stifteransvar. Dette søges ofte undgået gennem brug af et færdigregistreret selskab, et skuffeselskab. Selskabets navn må ikke kunne forveksles med andre virksomheders eller krænke disses eneret til navn, varemærke m.v.

Ledelsesforhold. Et aktieselskab skal have en bestyrelse på mindst tre personer og en direktion på mindst én person. Det kan desuden have et repræsentantskab, hvis vedtægterne foreskriver det. Hvis der gennem tre år i gennemsnit er 35 medarbejdere eller flere, har medarbejderne ret til at vælge en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

Beskyttelse af kapitalen. En række bestemmelser, som hovedsagelig er baseret på fælles regler i EU, skal beskytte aktieselskabets kapital. Indskydes dets kapital på anden måde end i kontanter, såkaldt apportindskud, skal der finde en vurdering sted for at sikre mod overvurdering. Kapitalen må som hovedregel ikke betales tilbage til aktionærerne. Dog kan aktiekapitalen helt eller delvist tilbagebetales i tilfælde af en kapitalnedsættelse og i forbindelse med selskabets likvidation.

Generalforsamlingen kan vedtage at udbetale udbytte på grundlag af aktieselskabets overskud fastlagt iht. selskabets godkendte årsrapport, se aktionær. Som udbytte må kun anvendes selskabets frie egenkapital. Generalforsamlingen i et aktieselskab kan ikke beslutte at udbetale et højere udbytte, end bestyrelsen har indstillet eller tiltrådt.

Et aktieselskab må ikke foretage lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, direktører og bestyrelsesmedlemmer. Undtaget fra forbudet om aktionærlån er lån m.v. til medarbejdere til køb af aktier i selskabet, ligesom et datterselskabs lån til dets moderselskab er tilladt (koncernlån).

Aktiekapitalen er opdelt i aktier, som frit kan omsættes, eventuelt på et organiseret kapitalmarked (fx på én eller flere fondsbørser), medmindre selskabets vedtægter indeholder omsættelighedsbegrænsninger i form af forkøbsret, forskrifter om selskabets samtykke til aktiesalg m.v.

Fri omsættelighed øger aktionærernes muligheder for at trække sig ud af investeringen, og den gør det lettere at sprede risici på kapitalmarkedet.

Disse faktorer kan medvirke til at reducere kapitalomkostningerne (kapitalstruktur), hvilket kan være et af motiverne til anvendelsen af aktieselskabet som virksomhedsform. Aktiekapitalen er risikomæssigt placeret yderst blandt samtlige kapitalindskud i virksomheden. Dette viser sig konkret i tilfælde af selskabets likvidation eller konkurs, idet aktionærerne ikke må få deres kapitalindskud tilbagebetalt, før alle andre krav mod selskabet er betalt.

Generalforsamlingen. Aktionærernes ret til at træffe beslutninger i selskabet kan kun udøves på generalforsamlingen, og selv en hovedaktionær (eller et moderselskab) er derfor efter dansk selskabsret afskåret fra at gribe direkte ind over for selskabets ledelse.

Beslutninger på generalforsamlingen træffes som hovedregel ved simpelt flertal af de afgivne stemmer, men visse videregående beslutninger, fx ændring af vedtægterne, kræver vedtagelse på generalforsamlingen med kvalificeret flertal, normalt 2/3 (i enkelte tilfælde 9/10) af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Der skal holdes ordinær generalforsamling hvert år med henblik på regnskabsgodkendelse, udbytteudlodning, bestyrelses- og revisorvalg m.v. Ordinær generalforsamling skal afholdes, således at tidsfristen for indsendelse af årsrapporten kan overholdes.

Ekstraordinær generalforsamling holdes bl.a., når bestyrelsen skønner det nødvendigt, eller hvis aktionærer, der repræsenterer mindst 10% af aktiekapitalen, forlanger det.

Regnskab og revision. Inden fem måneder efter hvert regnskabsårs udløb skal et aktieselskab indsende sin godkendte årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Overholdes denne tidsfrist ikke, vil selskabet efter en måneds forløb blive tvangsopløst på foranledning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I børsnoterede selskaber er fristen for indsendelse af den godkendte og reviderede årsrapport fire måneder fra regnskabsårets udløb. Som hovedregel skal en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer, som er valgt af selskabets generalforsamling, ved påtegning på årsrapporten bekræfte, at den giver et retvisende billede af selskabets økonomiske stilling.

Årsrapporten, som består af både resultatopgørelse, balance (status) og forklarende noter, skal efter generalforsamlingens godkendelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor regnskabet er offentligt tilgængeligt.

Opsamling af reserver. Der skal foretages de henlæggelser til reserver, der er nødvendige efter aktieselskabets og dets evt. datterselskabers økonomiske stilling.

Fusion og spaltning. To eller flere aktie- eller anpartsselskaber kan sammensmeltes gennem fusion med generalforsamlingernes godkendelse. Et selskab kan endvidere spaltes i to eller flere selskaber. Et dansk aktie- eller anpartselskab kan deltage i en fusion (hhv. spaltning) med deltagelse af denske selskaber og med deltagelse af selskaber, der er hjemmehørende i andre EU- eller EØS-lande.

Opløsning. Et aktieselskab, der er solvent, opløses gennem likvidation efter generalforsamlingens beslutning. Hvis et aktie- eller anpartsselskab ikke rettidigt indsender sin årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis det ikke har den ledelse, som loven eller dets vedtægter kræver, kan det efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens begæring tvangsopløses af skifteretten.

Er et aktieselskab insolvent, kan det efter egen eller en kreditors begæring tages under konkursbehandling af skifteretten ligesom enhver anden insolvent skyldner. Ved konkursdekretet ophører både generalforsamling, bestyrelse og direktion med at eksistere som selskabsorganer, og i stedet indtræder en kurator i disse funktioner.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/06/2012
Oprindelig forfatter
EWer
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki