Fortegningsret er en ret til tegne nye kapitalandele, når disse udstedes af et kapitalselskab. Denne ret kan efter omstændighederne tilsidesættes ved en flertalsbeslutning.

Et kapitalselskab i form af et aktieselskab eller et anpartsselskab stiftes ved, at kapitalejerne foretager et indskud af kapital mod at få kapitalandele. Kapitalejernes ret og indflydelse i kapitalselskabet, herunder navnlig deres styringsret på generalforsamlingen, afhænger af deres besiddelse af kapitalandele og de stemmerettigheder, som disse giver.

Hvis kapitalselskabet skal bruge mere kapital, kan grundkapitalen udvides ved at udstede nye kapitalandele. Disse nye kapitalandele kan have andre rettigheder end de allerede eksisterende kapitalandele, og man taler i så fald om forskellige aktieklasser, men normalt vil de have de samme rettigheder. Udstedelsen af de nye kapitalandele vil normalt påvirke fordelingen af stemmerettigheder på generalforsamlingen, når udstedelsen er gennemført. Hvis en eksisterende kapitalejer ikke erhverver (tegner) nogle af de nye kapitalandele, vil de stemmerettigheder, som de nye kapitalandele giver, gå til de andre, som tegner dem. Herved bliver den eksisterende kapitalejers indflydelse udvandet af de nye kapitalejere.

Det er derfor bestemt i Selskabslovens § 162, stk. 1, at enhver kapitalejer har ret til at tegne en andel af de nye kapitalandele, som udstedes, i forhold til det antal kapitalandele, som vedkommende besidder. Ejer man således 10 % af kapitalandelene, har man ret til at tegne 10 % af de nye kapitalandele.

Det kan imidlertid tænkes, at kapitalselskabet skal bruge de nye kapitalandele til at betale for erhvervelsen af et eller flere aktiver (formuegoder, f.eks. en fabrik). I så fald kan kapitalselskabet lave en kapitalforhøjelse mod apportindskud af aktivet (f.eks. fabrikken). Derfor gælder fortegningsretten efter Selskabslovens § 162, stk. 1, kun udstedelser, der sker mod kontant betaling, og fortegningsretten gælder således ikke ved apportindskud.

Selv når udstedelsen af de nye kapitalandele sker mod kontant betaling, kan fortegningsretten konkret fraviges efter Selskabslovens § 162, stk. 2. Dette kræver dog, at generalforsamlingen beslutter en sådan fravigelse af fortegningsretten til fordel for andre ved en særskilt beslutning, der skal træffes med et kvalificeret flertal efter Selskabslovens § 106, dvs. med et flertal på 2/3 af både de afgivne stemmer og af den repræsenterede kapital. Det er også generalforsamlingen, der beslutter selve kapitalforhøjelsen ved udstedelse af nye kapitalandele, hvilket kræver det samme flertal. De to beslutninger om kapitalforhøjelse og fravigelse sker derfor normalt i sammenhæng på generalforsamlingen, men det skal fremgå, at der er tale om to beslutninger. Når fortegningsretten sådan fraviges til fordel for andre, tales om en rettet emission.

Fravigelsen af fortegningsretten kan medføre, at de eksisterende kapitalejere bliver udvandet. Dette har lovgiver accepteret ved affattelsen af Selskabslovens § 162, stk. 2, og det må kapitalejerne derfor acceptere. Det kan dog ikke udelukkes, at en rettet emission sker under sådanne forhold, at det konkret må anses for et misbrug af den beslutningskompetence, som tilkommer flertallet, og som derfor kan anfægtes efter generalklausulen om majoritetsmisbrug i Selskabslovens § 108. Dette vil dog kræve klare beviser for misbrug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig