quorum

Quorum, angiver, hvor mange der skal være til stede for, at man kan træffe en gyldig beslutning. Begrebet (latin for "af hvilke") bruges især i retlig sammenhæng som et krav om, at der skal være et mindste antal deltagere for at kunne træffe beslutning. Vedtægterne i en forening kan f.eks. bestemme, at en bestyrelse kun kan træffe beslutning, hvis over halvdelen af medlemmerne deltager i mødet. Krav om et vist quorum er ikke et almindeligt princip og gælder derfor kun, når det følger af særlige regler.

Kollektive enheder, f.eks. selskaber, foreninger eller politiske forsamlinger, har normalt et organ, som kan træffe beslutning på den kollektive enheds vegne, f.eks. en bestyrelse, et råd, et nævn eller en forsamling. Dette organ kan bestå af flere personer, og i så fald opstår spørgsmålet, hvordan de skal træffe beslutning. Dette kan være fastslået i regler, der specielt retter sig mod organet, f.eks. en offentlig lov eller bekendtgørelse, eller private vedtægter, artikler eller forretningsorden. Sådanne regler vil normalt angive, hvordan en beslutning træffes (enstemmighed eller et bestemt flertal), og måske også af hvem (hvor mange skal være til stede eller deltage i afstemningen). Sidstnævnte regler angår i så fald quorum.

Et krav om et vist quorum, f.eks. at mindst en bestemt brøkdel af organets medlemmer skal være til stede, sikrer, at organet ikke træffer beslutninger på et tidspunkt, hvor kun nogle få medlemmer deltager og dermed kommer til at bestemme.

Hvis der ikke findes regler om, hvordan et organ i en kollektiv enhed skal træffe beslutning, vil man normalt falde tilbage på almindelige principper og antagelser om ret og rimelighed. Et almindeligt princip om vedtagelse af forslag er f.eks., at der skal være flere stemmer for end imod, og at forslaget bortfalder, hvis der er stemmelighed. Hvad der skal gælde, afhænger imidlertid helt af de konkrete omstændigheder, herunder hvordan man tidligere har båret sig ad.

Kravet om quorum kan formuleres på mange måder, f.eks. at en bestemt brøkdel af medlemmerne skal deltage i afstemningen, eller at bestemte medlemmer skal deltage. Der kan også sondres mellem, om det er nok at deltage i mødet, hvor beslutningen træffes, eller om man også skal deltage i selve afstemningen.

Det kan ikke antages, at der gælder et generelt princip om quorum. Krav om quorum kan derfor kun stilles, hvis det udtrykkeligt følger af de særlige regler, som gælder for organet. Er der ingen regler, eller står der ikke noget om quorum i reglerne, gælder der ikke noget krav om quorum, og organet kan træffe en gyldig beslutning, uanset hvor få medlemmer der er i organet ved beslutningen.

Kravet om quorum tjener til at sikre, at organet træffer en beslutning, der i rimelig grad afspejler opfattelsen hos medlemmerne af organet. Selvom der ikke gælder et krav om quorum, kan organets beslutning alligevel anfægtes og måske kendes ugyldig, f.eks. ved domstolene, hvis beslutningen er truffet under omstændigheder, der viser, at organets beslutning ikke kan siges at repræsentere medlemmernes opfattelse. Det vil dog kræve meget klare beviser, f.eks. at man ved indkaldelsen af medlemmerne til mødet i organet bevidst har undladt at invitere et eller flere medlemmer uden saglig grund for derved at forhindre dem i at deltage i mødet og beslutningen. En sådan anfægtelse kan i så fald ikke støttes på betragtninger om quorum, der som nævnt ikke udgør et almindeligt princip, men på almindelige principper om ret og rimelighed.