repræsentationsret

Aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS) kaldes med et fælles begreb for kapitalselskaber, og de reguleres af Selskabsloven. Et sådant selskab er en legal fiktion, en såkaldt juridisk person, der jo ikke selv har fysisk eksistens og derfor kun optræder ved fysiske personer, som har eksekutiv kompetence, dvs. ret til at handle på dets vegne. Disse personer indgår i kapitalselskabets eksekutive ledelsesorganer, bestyrelse og direktion. Erhvervsstyrelsen fører et register over alle kapitalselskaber, der er tilgængeligt online som CVR/Virk. Her registreres også medlemmerne af et kapitalselskabs ledelsesorganer, og man taler således om selskabets "registrerede ledelse", altså de officielt udpegede ledere af selskabet. En tilsvarende regulering af repræsentationsret kendes også fra fondsretten og lovgivningen herom, hvis regler er stærkt inspirerede af Selskabsloven.

Repræsentationsret angår kompetencen til at repræsentere kapitalselskabet, dvs. optræde på dets vegne. Denne ret er forskellig fra tegningsret, som angår kompetencen til at indgå aftaler og andre forpligtelser på kapitalselskabets vegne, f.eks. ved at underskrive aftaler.

Repræsentationsret indebærer, at man repræsenterer kapitalselskabet og optræder på dets vegne, f.eks. i forhandlinger, eller ved at afgive erklæringer og modtage meddelelser. En sådan optræden kan medføre retlige forpligtelser for kapitalselskabet, f.eks. kan der ske forkyndelse over for en leder med repræsentationsret ved søgsmål eller lignende. Endvidere kan retten til at repræsentere kapitalselskabet efter omstændighederne give lederen en legitimation, der medfører, at lederen kan forpligte kapitalselskabet efter de aftaleretlige regler om stillingsfuldmagt. Men normalt kræves tegningsret for aktivt at kunne forpligte kapitalselskabet.

Repræsentationsret ses f.eks. udøvet ved kapitalselskabets generalforsamling. Er der en bestyrelse i kapitalselskabet, er det kutyme, at kun bestyrelsesformanden udtaler sig på bestyrelsens og dermed på kapitalselskabets vegne. Bestyrelsesformanden vil derfor normalt optræde som vært for generalforsamlingens afholdelse, herunder give ordet til dirigenten ved generalforsamlingens begyndelse og takke for dirigentens indsats ved dens afslutning.

Repræsentationsret i et kapitalselskab tilkommer ethvert medlem af den registrerede ledelse, dvs. bestyrelse og direktion, og kan i modsætning til tegningsretten ikke indskrænkes i vedtægterne, se for kapitalselskabers vedkommende Selskabslovens § 135, stk. 1.

Hvis ikke andet er anført i vedtægterne, har alle kapitalandele i et kapitalselskab de samme rettigheder, herunder den samme stemmeret per kapitalandel, jf. Selskabslovens § 45, 1. pkt. Kapitalejerene kan dog bestemme i vedtægterne, at der skal være forskelle i de rettigheder, som de enkelte kapitalandele giver, jf. Selskabslovens § 45, 2. pkt. I så fald foreligger der forskellige kapitalklasser, hvor hver klasse består af kapitalandelene med de samme rettigheder.

En meget almindelig forskel er, at en klasse af kapitalandele giver flere stemmer per andel end kapitalandele i en anden klasse, jf. Selskabslovens § 46, stk. 1. Ofte kaldes klassen med flerstemmeandele for A, mens klassen for enstemmeandele kaldes B.

Det er også muligt at udstede kapitalandele, der ikke har nogen stemmeret, altså stemmeløse kapitalandele. Det var en overgang forbudt at udstede stemmeløse kapitalandele i dansk selskabsret, selvom stemmeretsforskelle var tilladte i forholdet 1-10, men med Selskabsloven af 2009 måtte kapitalselskabet selv bestemme, om det vil have stemmeretsforskelle, hvor store de skal være, og om kapitalandele skal være helt stemmeløse.

Kapitalejeren, der ejer stemmeløse kapitalandele, behandles på alle andre områder på lige fod med kapitalejere, hvis kapitalandele har stemmeret, f.eks. har man ret til udbytte og fondsandele, og kapitalejeren kan deltage i generalforsamlingen, herunder stille spørgsmål og tale.

Som udgangspunkt træffes beslutninger på generalforsamlingen ved simpelt flertal, dvs. flere stemmer for end imod, jf. Selskabslovens § 105. Vigtigere beslutninger skal træffes af generalforsamlingen med et kvalificeret flertal, der kræver tilslutning både fra stemmer og kapital. For eksempel kræver ændring af vedtægterne, at forslaget støttes af 2/3 af både de afgivne stemmer og af den kapital, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. Selskabslovens § 106. Der er også eksempler på endnu højere krav til flertallet, der også medtæller den repræsenterede kapital, hvis beslutningen er meget vidtgående. Når stemmerne er afgivet, vil man således optælle, om det nødvendige flertal er opnået både af de stemmer og af den kapital, som kapitalandelene angår.

Som udgangspunkt kan kapitalejere med stemmeløse kapitalandele ikke deltage i generalforsamlingens afstemninger. Men man kan vælge at tillægge stemmeløse kapitalandele en repræsentationsret, jf. Selskabslovens § 5, nr. 30, hvilket skal fremgå af vedtægterne, jf. Selskabslovens § 46, stk. 2. I så fald skal de stemmeløse kapitalandele medregnes med den kapital, som de angår, i de afstemninger, hvor flertallet skal bestå af både stemmer og kapital, altså de mere vigtige afstemninger. Ved sådanne afstemninger skal de stemmeløse kapitalandele således deltage i afstemningen for at kunne fastslå, om det kvalificerede flertal er opnået. Kapitalejere med stemmeløse kapitalandele får derved en medbestemmelsesret ved disse vigtigere afstemninger, selvom de ikke har det ved de almindelige afstemninger.

Beslutninger, der specifikt forringer en eller flere kapitalejeres retsstilling i forhold til andre kapitalejere i samme situation, f.eks. med de samme kapitalandele, kan ikke vedtages uden samtykke fra de berørte, jf. Selskabslovens § 45, 1. pkt. Et sådant samtykke må også kræves af en kapitalejer, selvom vedkommendes kapitalandele er stemmeløse, og uanset om de er tillagt repræsentationsret. En vis fravigelse af dette krav om individuelt samtykke findes, hvis forringelsen ikke er rettet mod individuelle kapitalejere, men mere generelt angår alle kapitalejere. I så fald kræves et særligt kvalificeret flertal på 9/10 af afgivne stemmer og den repræsenterede kapital, jf. Selskabslovens § 107, stk. 2. Her kan kapitalejere med stemmeløse kapitalandele ikke deltage i afstemningen, medmindre deres kapitalandele er tillagt repræsentationsret. Hvis en beslutning forrykker retsforholdet mellem forskellige kapitalklasser, kræves samtykke fra mindst 2/3 af kapitalen i den klasse, som stilles ringere, jf. Selskabslovens § 107, stk. 3. Da bestemmelsen angår kapital, vil også kapitalejere med stemmeløse kapitalandele kunne deltage i en sådan afstemning, uanset om de er tillagt repræsentationsret.