Cirkulære, (af fr. (lettre) circulaire 'rundskrivelse', af lat. circularis 'i kredsbevægelse', opr. 'cirkelformet'), forskrift, som udstedes af centrale administrative myndigheder med underordnede myndigheder som adressater. Et cirkulære kan ikke forpligte borgerne, og disse kan normalt heller ikke retligt støtte sig på et cirkulære alene.