Bøde, straf, der indebærer pligt til at betale et pengebeløb. Bødestraf anvendes som oftest ved mindre alvorlig kriminalitet og er den hyppigst anvendte sanktionsform i Danmark.
Størstedelen af alle bøder pålægges i anledning af overtrædelse af Færdselsloven, og de fleste bøder pålægges uden om retten, ved at den skyldige vedtager et bødeforlæg. Ikke kun fysiske, men også juridiske personer, fx aktieselskaber og anpartsselskaber, kan pålægges bøder.
Ved afgørelsen af, hvor stor bøden skal være, tages der navnlig hensyn dels til overtrædelsens grovhed, dels til, om der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk vinding, og dels til den skyldiges betalingsevne. Bøder til personer med særlig lav indkomst, fx unge under uddannelse, nedsættes normalt til det halve.
Bøden fastsættes enten som en sumbøde eller som et antal dagbøder, fx 20 dagbøder á 200 kr. Bøder, der idømmes eller vedtages i retten for overtrædelse af Straffeloven, fx ved butikstyveri, fastsættes som hovedregel i form af dagbøder.
Det mindste antal dagbøder, der kan fastsættes, er én dagbod, og det højeste er 60. Dagbødernes antal afhænger af lovovertrædelsens grovhed. Dagbødernes størrelse fastsættes som udgangspunkt til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, heraf navnet dagbod.
Bøder for overtrædelser af særlovgivningen, fx Færdselsloven, og tillægsbøder, der idømmes i forbindelse med frihedsstraf, fastsættes som sumbøder.
Bliver en bøde ikke betalt, er udgangspunktet, at den tvangsinddrives. En person, der er idømt en bøde og er i stand til at betale eventuelt afdragsvis, kan således ikke vælge at afsone bøden i stedet for at betale. Inddrivelsen kan ske ved udpantning eller ved indeholdelse i den pågældendes løn eller andre indtægter. Er inddrivelse af bøden imidlertid ikke mulig, og eftergives bøden ikke, træder afsoning af forvandlingsstraf i form af fængsel i stedet for betaling, se Kriminalforsorgen.
Indtil 2001 kunne hæfte tillige udgøre forvandlingsstraf. Normalt svarer en dagbod til en dags fængsel. Hvis bøden var fastsat som en sumbøde, kunne forvandlingsstraffen mindst være to dages fængsel og maksimalt 60 dage – men i særlige tilfælde helt op til ni måneders fængsel.
Forvandlingsstraffen fastsættes normalt af retten samtidig med bødens fastsættelse. For bøder, der pålægges aktieselskaber og andre juridiske personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Hvad angår den særlige form for bøde, der pålægges som tvangsmiddel med henblik på at få en person eller en virksomhed til at opfylde en nærmere angiven pligt, fx en vidnepligt eller en pligt til at bringe en ulovlig tilstand til ophør, henvises til tvangsbøde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.