konfiskation

Konfiskation, (af lat. confiscatio 'inddragelse i statskassen', af kon- og afledn. af fiscus 'statskasse'), inddragelse af værdier eller genstande som følge af en strafbar handling. Konfiskation kan ske ved dom eller ved den tiltaltes vedtagelse af konfiskationen; den regnes i loven ikke for en straf og kan besluttes, selvom den skyldige person fx er død eller ikke kan straffes pga. sindssygdom.

Det udbytte, der er tjent ved en strafbar handling, fx narkotikasalg, kan efter loven inddrages ved udbyttekonfiskation; det må ikke kunne betale sig at overtræde loven. Et udbytte taget direkte fra en anden, fx ved tyveri, tilbageleveres til den bestjålne, og der sker ikke konfiskation. Genstande, der har været brugt til en forbrydelse, fx et mordvåben, og genstande, der er frembragt ved en forbrydelse, fx ulovligt produceret narkotika, kan evt. inddrages ved genstandskonfiskation. Også genstande, som må frygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, og med antiterrorpakken i 2002 kom denne regel også til at omfatte penge.Se også formuekonfiskation.