kriminalpolitik

Kriminalpolitik kan for det første betegne den del af retspolitikken, der handler om indretningen af straffesystemet og dets forskellige forgreninger (forbrydelser og andre lovovertrædelser, ansvarsbetingelser, sanktioner, strafferetspleje). Betegnelsen kriminalpolitik kan også anvendes om den strafferetlige sanktionslære, dvs. læren om de forskellige strafformer og deres anvendelse samt alternativer til straf. I begge betydninger indgår der i praksis såvel juridiske som kriminologiske og retssociologiske aspekter.

De grundlæggende spørgsmål i kriminalpolitikken drejer sig om mål, principper og midler i bekæmpelse af lovovertrædelser. Svarene på sådanne spørgsmål er i høj grad kultur- og tidsbundne. Tidligere var kriminalpolitik først og fremmest et anliggende for embedsmænd og sagkyndige, men siden midten af 1980'erne har pressen, politikere og den brede offentlighed i stadig højere grad engageret sig i kriminalpolitiske diskussioner. Fremkomsten af de elektroniske og sociale medier har bidraget til at forstærke denne udvikling.