Tilsynsværge, person, som efter den tidligere gældende Sindssygelov skulle beskikkes for tvangsindlagte patienter. Tvangstilbageholdte patienter havde krav på beskikkelse af en tilsynsværge efter begæring. Tilsynsværgen skulle så vidt muligt være en af patientens nærmeste pårørende, idet der dog skulle tages hensyn til patientens egne ønsker. Tilsynsværgen skulle drage omsorg for, at opholdet ikke blev for langvarigt, og i øvrigt bistå den anbragte. Ordningen blev ved indførelsen af Psykiatriloven i 1989 ændret, idet tilsynsopgaven blev overtaget af patientrådgivere. Se også bistandsværge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.