Lejeloven

Lejeloven, egl. Lov om leje, regulerer leje af hus eller af lokaler.

Lejeloven indeholder regler om forholdet mellem ejer og lejer. Mange af lovens bestemmelser er ufravigelige til fordel for lejeren. Vigtige bestemmelser regulerer lejeaftalen, mangler ved det lejede, vedligeholdelse, lejerens brug af det lejede, lejebetaling, varmebetaling, forbedringer, fremleje, bytte og opsigelse, ophævelse pga. misligholdelse fra lejers side, fraflytning samt regler om boligretten, hvor lejesager behandles.

I Danmark indførtes en almindelig lejelovgivning i 1937 i form af en lov vedrørende beboelseslejemål og en lov vedrørende erhvervslejemål. Som følge af boligmanglen under og efter 2. Verdenskrig blev der vedtaget en række midlertidige love, som navnlig indførte huslejestop og opsigelsesforbud fra udlejers side.

I 1967 blev lejelovgivningen atter opdelt i to love: Lov om leje, som gælder i hele landet, og Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, som gælder i de større kommuner og indeholder regler om, hvordan lejen beregnes i boliglejemål — såkaldt omkostningsbestemt husleje. De to love blev fra 1. juli 2022 erstattet af en ny samlet lejelov.

I 1989 blev Erhvervslejereguleringsloven gennemført med regler om lejeforhøjelse og lejenedsættelse i erhvervslejemål. Denne blev i 2000 erstattet af Erhvervslejeloven.