• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forpagtning

Oprindelige forfattere MBrA og TDPed Seneste forfatter Admin

forpagtning, aftale mellem to parter, der går ud på, at den ene, kaldet bortforpagteren, giver den anden, kaldet forpagteren, ret og pligt til at drive en virksomhed, som tilhører bortforpagteren, i en bestemt eller ubestemt periode mod et periodisk vederlag. Vederlaget, forpagtningsafgiften, kan enten aftales som et fast beløb eller som en del af den realiserede omsætning eller af et overskud. Forpagtning adskiller sig fra franchising ved ikke at være ledsaget af en ret til at benytte varemærker mv. og ved at overlade en mere selvstændig beslutningskompetence til forpagteren. I relation til de lovregler, der kan tænkes at regulere et forpagtningsforhold, fx lejelovgivningen, spiller terminologien i sig selv dog næppe nogen rolle.

Forpagtningsaftaler er især almindelige inden for landbruget. Aftalerne er normalt flerårige, tidligere hyppigt otteårige, hvilket svarede til en traditionel sædskifterotation. Der sondres imellem helforpagtning, som omfatter jord og bygninger, og delforpagtning, der sædvanligvis kun omfatter jordarealer. Forpagtningsbetingelserne nedfældes i en kontrakt, der fastlægger forpagtningsafgiftens størrelse, forpagtningens periodelængde samt nærmere bestemmelser mht. placering af forpligtelser og rettigheder. Til forpligtelserne hører bl.a. betaling af ejendomsskatter, forsikringspræmier og vedligeholdelse af produktionsapparatet, mens der under rettigheder tages stilling til, hvem der skal modtage eventuelle erstatninger og tilskud. Inden for dansk landbrug udgjorde det forpagtede areal i 2004 ca. 750.000 ha, svarende til 30% af det dyrkede areal.

Forpagtningsafgiften

er det vederlag, som betales for brugsretten til et produktionsapparat. Afgiften fastlægges på grundlag af produktionsapparatets forventede afkast, ligesom der sædvanligvis vil være indbygget en form for prisregulering.

Inden for landbruget blev forpagtningsafgifter tidligere aftalt og afregnet i naturalier. I nyere tid består afgiften ofte af et mængdeelement, fx et antal hkg byg pr. ha forpagtet areal, som afregnes til en aftalt pris, ofte i form af den såkaldte kapitelstakst. Mens mængdeelementet varierer med det forpagtedes ydeevne, afspejler kapitelstaksten det aktuelle prisniveau og sikrer dermed en løbende prisregulering af afgiften.