Vestkysten var en dansk avis, udgivet i Esbjerg 1918-1991.

I 1890 blev Esbjerg Avis stiftet som lokalt organ for partiet Venstre. I 1918 blev en række lokalaviser, herunder Esbjerg Avis, sluttet sammen til avisen Vestkysten. Vestkysten blev hurtigt dominerende i kraft af sin lokaljournalistik og meningsdannelse. Efter 2. Verdenskrig var den Venstres autoritative talerør, og fra ca. 1960 havde den reelt lokalt monopol.

Efter 1970 nedtonedes Vestkystens politiske profil, mens lokalreportagen blev oprustet. Et forsøg på at udvide dækningsområdet mod øst blev en begrænset succes, og i januar 1991 gennemførtes en overraskende fusion med den konservative Jydske Tidende, hvis resultat blev JydskeVestkysten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig