Producer, person, der fremstiller et produkt, især person, der er økonomisk, administrativt eller praktisk ansvarlig for produktionen af en teaterforestilling, en film, en tv-, en radioudsendelse eller en musikindspilning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet producer er engelsk, af produce 'frembringe', latin producere.

På større produktioner, fx film, skelnes der ofte mellem executive producer (producent), som tilvejebringer finansieringen, producer eller line producer (produktionschef), som leder planlægning og gennemførelse, og associate producer, som styrer det daglige forbrug (produktionsleder) eller har bidraget med fx rettigheder eller særlig assistance.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig