Faktaboks

Kathrine Lilleør
Født
26. august 1964

Kathrine Lilleør, f. 26.8.1964, dansk præst og forfatter. Kathrine Lilleør blev cand.theol. i 1991 og ph.d. på en afhandling om kristne og eksistentielle temaer hos H.C. Andersen i 2005. Siden 1993 har hun virket som sognepræst, til 1999 ved Risbjerg Kirke i Hvidovre, derefter ved Slagslunde og Ganløse Kirker, indtil hun i 2014 fik ansættelse ved Sankt Pauls Kirke i København.

Kathrine Lilleør er en flittig debattør og er fast kommentator og anmelder ved Berlingske. Hun er aktiv inden for skoleområdet, bl.a. var hun 2002-05 formand for Grundskolerådet og i 2007 formand for Læseplansudvalget for kristendomskundskab. Hun var endvidere samme år medlem af Demokratikanon-udvalget. 2002-06 var hun medlem af Etisk Råd.

Kathrine Lilleør har sammen med Naser Khader udgivet debat- og samtalebogen Tro mod tro (2006). Bøgerne Kvinde, hvorfor græder du - Fortællinger fra mit liv (2009) og Kærlighed er - Fortællinger fra mit liv (2013) er begge selvbiografiske.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig