Faktaboks

Ole Grünbaum
Født
17. marts 1945
Død
29. juli 2023
Ole Grünbaum
Ole Grünbaum i 2005.
Ole Grünbaum
Byline: Kim Nielsen/Ritzau Scanpix.

Ole Grünbaum var en dansk forfatter og debattør, der fra midten af 1960'erne var aktiv i den danske provobevægelse og bl.a. lod sig inspirere af den amerikanske beatgeneration, de hollandske provoer samt af hippierne. Ole Grünbaum var søn af politikeren og økonomen Henry Grünbaum.

Ole Grünbaum blev landskendt for sine happenings og skrev flere bøger om politisk aktivisme. Fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne bosatte Grünbaum sig i en ashram og helligede sig meditation og indisk filosofi.

I 1980'erne blev han atter en aktiv skribent, især om computerteknologi; han argumenterede for, at det anti-autoritære internet ligger i direkte forlængelse af ungdomsoprørets idealer.

Af Ole Grünbaums bøger kan nævnes selvbiografien Du skal ud (1988), debatbogen Tekno-fetichismen – og drømmen om det gnidningsløse samfund (2001) samt refleksioner om aldring i Den dag min fremtid forsvandt (2006).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig