massemedier (Aviser og blade) (Verificeret)

Regelmæssig udgivelse af ensartede serier af publikationer med nyheder, dvs. aviser, begyndte i Europa i slutningen af 1500-t.; den første danske avis blev grundlagt 1634.

Disse tidligste aviser formidlede information, herunder centralmagtens love og andre beslutninger, og annoncer. Nyhederne var mest beretninger om krigshandlinger, hofbegivenheder og kuriositeter som kometer og tohovedede kalve. Derimod indeholdt de ikke debat, idet de var underlagt censur med det overordnede formål at standse kritik og ræsonneren i almindelighed angående statens indretning og centrale beslutninger.

Et beslægtet fænomen var de underholdende blade, der voksede frem i løbet af 1700-t. for siden at udvikles til de moderne underholdende ugeblade og magasiner.

Ligeledes i løbet af denne periode begyndte de første debatterende blade at udkomme. De første indeholdt kun undtagelsesvis politisk debat, men koncentrerede sig om den principielle ræsonneren over diverse moralske temaer som borgerpligt og -dyd i forlængelse af oplysningsfilosoffernes bidrag. I 1700-t.s anden halvdel blev disse blade stadig mere direkte politiske, og statsformen blev genstand for debat. I hele denne periode var aviser og blade forbeholdt et velhavende og relativt veluddannet publikum, da bladene var så dyre, at de lå over menigmands økonomiske formåen.

Omkring midten af 1700-t. voksede også en mere underholdende og upolitisk presse frem, beregnet på et mindre uddannet og mindre velhavende publikum. Denne udvikling blev forstærket i løbet af 1800-t. i kraft af nye, hurtigere trykpresser og faldende papirpriser. Andre tekniske opfindelser revolutionerede nyhedsformidlingen og dermed avisernes indhold gennem 1800-t.: Telegrafen muliggjorde hurtigere formidling af tekst, og telefonen direkte, mundtlige meddelelser.

Med de frie forfatninger, der blev indført i store dele af Europa, herunder Danmark, omkring midten af 1800-t., blev den politiske debat givet fri. Dette kombineret med politiske magtkampe og de sociale spændinger betinget af store forskelle i økonomiske levevilkår betød en kraftig betoning af den politiske debats rolle i aviserne og en stærk vækst i antallet af blade og deres oplag.

Efterhånden som denne debat blev mindre intens som følge af politiske forlig og sociale reformer, vendte aviserne opmærksomheden mod andre felter, og nyhederne kom i fokus på bekostning af opinionen. Denne omlægning fandt sted i sammenhæng med en egentlig professionalisering af journalisterhvervet. Omlægningen af pressen kom først i England og USA, siden i det kontinentale Europa. I Danmark kom vendepunktet med pressereformen i 1905.