Siden militærets første kup i 1962 har Myanmars medier været kontrolleret eller overvåget af militæret, og pressefriheden stærkt begrænset. Journalister sætter livet på spil, men de er blevet dygtige til at arbejde under dække eller fra nabolandene.

Efter Myanmars uafhængighed den 4. januar 1948 havde landet 39 aviser, heraf syv engelsksprogede. Desuden var der en kinesisk avis og fire på hindi og andre indiske sprog. Der var pressefrihed indtil militæret tog magten ved et kup i 1962, og i 1964 nationaliseredes aviserne. Avisen New Light of Burma/Myanmar, der oprindelig var talerør for Burmas nationalister i 1940’erne, udkom i både en burmesisk og en engelsk udgave efter uafhængigheden.

Efter militærets kup blev avisen til Working People's Daily. Den var talerør for general Ne Win og hans Burmese Socialist Programme Party, som styrede landet sammen med militæret. Det var slut med pressefrihed, og radio og aviser kom under militær kontrol og udsendte propaganda. I 1989 tog andre generaler magten ledet af Than Shwe. Socialistpartiet blev afskaffet, og i 1993 blev Working People's Daily igen til New Light of Myanmar som den nye juntas talerør. Det statslige Myanmar Radio and Television (MRTV) sendte militærets propaganda og anklager mod National League for Democracy (NLD) og Aung San Suu Kyi for at være agenter for fremmede, ”neokoloniale” kræfter og interesser. BBC blev hånligt kaldt ”a sky full of lies”, når den skildrede regimets brutalitet.

Medierne under militærets diktatur efter 1988

Myanmar var vanskeligt tilgængeligt for udenlandske journalister. Til gengæld blomstrede en underskov af unge videojournalister, der med livet som indsats sendte videorapporter ud i verden via Thailand som skildret i den prisvindende film VJ Burma.

Efter militærets brutale angreb på unge demonstranter i 1988 opstod flere oppositionsmedier i udlandet. I Oslo dannede burmesiske studenter Democratic Voice of Burma (DVB) med udsendelser til hjemlandet og senere også online. I Chiang Mai i Nordthailand oprettede eksiljournalister og studenter magasinet Irrawaddy i 1993. Det bragte kritiske og velunderbyggede informationer om livet under militærdiktaturet med den populære tegner Harn Lays bidende karikaturer af generalerne.

Militærets ”disciplinerede demokrati” 2010-2015

The Myanmar Times 2012

.

Militæret forsøgte i 2008 med en forfatning at skabe rum for civil deltagelse i politik, men stadig kontrolleret af militæret, som sikrede sig, at forfatningen ikke kunne ændres. Økonomien blev liberaliseret, og nye aviser og medier dukkede frem. Avisen Myanmar Times, som var grundlagt af personer fra efterretningsvæsnet i 2000, begyndte at skrive historier, som ikke tidligere kom gennem censuren.

The Irrawaddy kom til Myanmar sammen med DVB efter 2012, hvor burmesere i eksil fik lov at vende hjem. Nye medier som Mizzima News og Myanmar Now skrev som The Irrawaddy både på burmesisk og engelsk online. Både befolkningen og udlandet fik derved mange vigtige nyheder og mere korrekte informationer. Udviklingen betød meget for den demokratisering nedefra, som udviklede sig de følgende år. Sociale medier som Facebook og Twitter blev uhyre vigtige, efterhånden som mange fik mulighed for at købe mobiltelefoner og simkort.

Aung San Suu Kyis regering 2015-2020

Da Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD) havde dannet regering, blev det muligt at diskutere politiske emner, men en telekommunikationslov om bagvaskelse og injurier mod militære personer og politikere blev brugt mod kritikere af både officerer og politikere, inklusive NLD-medlemmer, mod kritiske journalister. NLD fik aldrig ryddet op i gamle love som kriminaliserede kritik som undergravende virksomhed og forbud mod forsamlinger, der ikke havde myndighedernes tilladelse.

Journalister blev idømt fængselsstraffe for at skrive om volden mod rohingya-muslimer eller om militære forhold. Avisen Global New Light of Myanmar og Myanmar Radio and Television (MRTV) var regeringens og militærets ukritiske talerør, og samtidig brugte militæret Facebook til misinformation og skræmmekampagner om ”muslimsk invasion” eller til falske informationer om Aung San Suu Kyi. De påstod, hun ville lade muslimer komme til magten, og at hun ikke beskyttede buddhismen. Dermed prøvede militæret via sociale medier og deres eget Myawaddy TV at undergrave NLD-regeringen med misinformation.

Efter kuppet i 2021

Militæret har taget licensen fra DVB, the Irrawaddy, Myanmar Now og andre frie medier, og soldater ransagede deres kontorer, som nu er lukket. Mange journalister flygtede ud af landet, mens enkelte gik under jorden til 2022, inden de måtte flygte. Omkring 145 journalister blev fængslet efter kuppet, og nogle anklaget for at opildne til oprør efter en ny terrorismelov eller for at hjælpe til terrorisme, dvs. støtte modstanden mod regimet. I 2023 er omkring 60 stadig i fængsel, og flere har været udsat for tortur. Alligevel lykkes det de lukkede medier fra deres eksil at følge situationen nøje og få billeder ud via internettet, selv om regimet søger at kontrollere internettet og folks telefoner.

Det etniske bevæbnede organisationer har egne medier, for eksempel Karen National Unions (KNU) Karen News online, som bringer nyt om kampene i Karen-staten og nyt fra the National Unity Government – den nationale enhedsregering i eksil.

BBC fortsatte sammen med Voice of America. VOA er dog blevet beskyldt for at bringe pro-militære rapporter. Regimet bruger bl.a. overløbere fra NLD som propagandister. De udsender grove, nedgørende historier om oppositionen og modstanden. Selv om militæret har fået lukket en Facebook-konto forbundet til MRTV for hadefuld tale, sendes der falsk information ud på social medier, bl.a. Telegram.

Global New Light of Myanmar, kontrolleret af militæret, bringer dagligt formaninger fra general Min Aung Hlaing om at imødegå modstanden, kaldet terrorister, og om at øge produktionen. Han beder de etniske organisation om at overholde de tidligere våbenhviler, selv om hæren ikke gør det. Generalen ses hyppigt i buddhistiske ritualer eller hos officerer, som formanes til at være effektive og loyale.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig