Cypern - massemedier, Samtlige ca. ti græsk-cypriotiske dagblade er grundlagt efter 1950 og repræsenterer et bredt politisk spektrum med Phileleftheros (Liberal) fra 1955 som det største og mest indflydelsesrige. Det mest populære af de tyrkisk-cypriotiske dagblade er Kibris, grdl. 1989. Desuden udkommer det engelsksprogede Cyprus Mail, grundlagt 1945. I den græsk-cypriotiske del af øen sendes radio og tv fra Cyprus Broadcasting Corporations kanaler, mens Bayrak Radio and Televizyon sender i den tyrkisk-cypriotiske del. På øen findes flere private radio- og tv-stationer, og de britiske styrker har egen radio- og tv-tjeneste. Indbyggerne kan desuden modtage radio og tv fra bl.a. Grækenland og Tyrkiet, og satellit-tv bliver mere og mere udbredt.

Læs mere om Cypern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig