• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Finland - trykte massemedier

Oprindelig forfatter Lund Seneste forfatter Redaktionen

De ældste aviser blev udsendt under fællesnavnet Åbo Tidningar (1771-1819). Landets ældste endnu udkommende aviser er Åbo Underrättelser (3.1.1824-), Vasabladet (1856-) og Borgåbladet (15.12.1860-), alle svensksprogede og grundlagt under autonomiet. Den tidlige presse, der især var svensksproget, blev bremset i udviklingen af en russisk censurforordning 1829-65, som reducerede aviserne til litterære og lokale meddelelsesorganer, eksempelvis Helsingfors Tidningar (1829-66) og Helsingfors Morgonblad (1832-55).

Først med sprogstriden mellem svensk og finsk blev pressen politiseret. Finskhedsforkæmpernes (fennomanernes) hovedorgan blev fra 1847 avisen Suometar (1847-66). Som reaktion herpå opstod svenskhedsbevægelsens Nya Pressen (1883-1900). Splittelse blandt fennomanerne førte til nye avisgrundlæggelser, bl.a. Päivälehti (1889-1904), en forløber for Helsingin Sanomat (1904-), der med hverdagsoplag på ca. 472.000 (2006) igennem flere årtier har været Nordens største morgenavis.

Inden for den svensksprogede presse blev Hufvudstadsbladet (1864-) fra århundredskiftet det ledende organ, en position, der er blevet fastholdt i efterkrigstiden med et hverdagsoplag på ca. 65.000.

Finland fik først pressefrihed i formaliseret form i 1919, og Helsingin Sanomat benyttede tidligere end andre aviser muligheden for en partipolitisk uafhængig journalistik og en meget bred nyhedsdækning. Dette gav avisen en førerposition allerede i mellemkrigstiden.

Landets eneste nationale nyhedsbureau Finska Notisbyrån (Suomen Tietotoimisto) er grundlagt i 1887. Det har redaktion i Helsinki/Helsingfors og var oprindeligt tosproget, men er efter 2000 overvejende finsksproget.

Den mediepolitiske udvikling er præget af en omfattende statsstøtte til pressen, fordelt af de politiske partier, hvilket har bidraget til at fastholde en partipolitisk forankring i lokalpressen længere end i det øvrige Norden og opretholdelsen af et stort antal såkaldte fådagesaviser, der udkommer 1-3 gange pr. uge. Frem til 1989 måtte finske aviser pålægge sig begrænsninger i udlandsrapporteringen for ikke at skade forholdet til Sovjetunionen, men de trykte medier havde dog generelt et større råderum end de elektroniske medier.

Læs mere om Finland.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Finland - trykte massemedier Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    JDS