Det første trykkeri i Mexico blev oprettet i 1536, og i 1539 udkom det første nyhedsflyveblad. Den første månedlige avis udkom i 1722. Efter et par kortlivede forsøg udkom Gaceta de México i 1784-1823; den blev regeringsorgan i 1810. Det første dagblad blev grundlagt i 1805, og året efter udkom det første blad uden for hovedstaden. Under uafhængighedskampen indså partierne pressens betydning, og det første oppositionsblad udkom i 1810. Under og efter revolutionen i 1910-1919 blev flere af landets vigtigste dagblade grundlagt. Efter 2. Verdenskrig er radio og især tv dominerende nyheds- og underholdningsmedier.

Pressen var — bortset fra et mellemspil i 1812 — underlagt censur, der først blev ophævet med forfatningen af 1917, men regeringerne har også siden udøvet en tæt kontrol med medierne, især gennem udstedelse af sendetilladelser for radio og tv samt noget nær et monopol på avispapir. Siden 1970'erne er en uafhængig og kritisk presse vokset frem, men Mexico er samtidig et farligt land at virke i som journalist; i 1997 blev fx fire myrdet.

Regeringen driver det største nyhedsbureau, Notimex. Ejerskab af private medier er koncentreret på ret få store selskaber. Mediegiganten Televista er den spansksprogede verdens største, men er på retur i Mexico pga. konkurrence fra TV Azteca, som siden 1992 er opbygget på det privatiserede statslige tv, Imevisión.

Blandt andet på grund af landets størrelse og dets relativt stærke økonomi har Mexicos massemedier Latinamerikas største eksport af især tv-programmer og special- og ugeblade. Mexico er også en af verdens største producenter af tegneserier. Dagblade udkommer derimod i små oplag, de største i måske 300.000-400.000 eksemplarer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig