Tanzania - massemedier, Indtil 1988 var de fleste medier talerør for regeringen, men siden indførelsen af flerpartisystem er der sket en vækst i antallet af uafhængige medier, både radioer og trykte aviser og tidskrifter, dels på engelsk, dels på kiswahili. Tanzania fik først statsligt tv i 2001, mens en privat tv-station startede sine udsendelser i 1994. Generelt har de trykte medier betydelig frihed, mens den statslige radio, der stadig dominerer, er præget af regeringssynspunkter. Fastlandet og Zanzibar har forskellig medielovgivning. Medieloven som i 2001 skabte større mediefrihed på fastlandet gælder ikke på Zanzibar, hvor der ikke gives tilladelse til privat radio eller private aviser. Mange kan dog følge med via fastlandets medier.

Læs mere om Tanzania.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig