.

Holbæk Amts Venstreblad. Medieselskabet Nordvestsjællands bygning i Holbæk.

.

Holbæk Amts Venstreblad, dansk avis, grundlagt i 1905 som organ for det nystartede Radikale Venstre. Holbæk Amts Venstreblad var især i Julius Bigums (1863-1948) redaktørtid 1910-42 politisk orienteret, men også det almene og lokale stof blev omhyggeligt plejet.

Bladet voksede hurtigt, især i landdistrikterne, og blev fra ca. 1920 både byens og amtets største avis. Den sidste konkurrent var udmanøvreret i 1960, og siden har avisen været mindre polemisk, ligesom lokalstoffet er blevet kraftigt udbygget.

Oplagstal
1906 1600
1918 5800
1930 7800
1953 10.000
1973 15.200
1993 20.600
2005 16.400

I 1990 dannedes et selskabsmæssigt og trykkeriteknisk, men ikke redaktionelt fællesskab med Kalundborg Folkeblad under navnet Medieselskabet Nordvestsjælland. Fra 1992 har navnet i bladhovedet været "Venstrebladet". I 2011 blev de to blade sluttet sammen til én avis med navnet Nordvestkysten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig