Samsø-Posten, dansk lokalavis udgivet i Tranebjerg på Samsø fra 1906. De første tre måneder var Samsø-Posten et lokalt dagblad, men blev derefter rent lokal i sit indhold med tre ugentlige udgaver. Denne indholdsprofil er fastholdt siden, også efter at bladet i 1975 overgik til at udkomme fem gange hver uge og i 2014 én gang om ugen.

Samsø-Posten sælges i abonnement. Oplaget var i 1950 2300, i 1980 2500, i 2005 lidt over 3000 (4400 om sommeren) og i 2013 2700. Avisen udkommer også i en digital udgave.

Avisens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig