Daily Express, britisk uafhængig konservativ avis, grdl. 1900. På et tidspunkt var Daily Express den vestlige verdens største avis; endnu 1960 var oplaget over 4 mio. I de flg. årtier blev den trængt af andre aviser og tv, og oplaget var 2011 ca. 625.000.

Daily Express og dens søndagsudgave, Sunday Express, blev fra 1977 tabloidaviser. I 2000 blev de købt af Richard Desmond, hvilket var kontroversielt, idet Desmond ejede flere pornografiske medier. Express-titlerne bringer sensationsprægede historier og har en profil der er stærkt indvandrer- og EU-kritisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig