Radioavisen

Radioavisen, siden lanceringen som Pressens Radioavis i 1926 et af de mest betydningsfulde nyhedsmedier i Danmark i kraft af udbredelse og troværdighed. Den første nyhedsudsendelse i dansk radio fandt sted i 1923, da journalist ved Politiken Svend Carstensen (1898-1977) oplæste en løbeseddel, der vedrørte Landmandsbankens krak året forinden. Carstensen, der var redaktør på Pressens Radioavis 1926-39, arbejdede ved en af de private radioer, der opererede før etableringen af Statsradiofonien, det senere Danmarks Radio. Carstensens "radioavis" blev hurtigt fulgt op af faste nyhedsudsendelser på de øvrige stationer, hvor andre dagblade stod for nyhederne. Konkurrencen mellem dagbladene ophørte, da Statsradiofonien i 1925 afløste de private radioer. Dagbladene sikrede sig dog fortsat magt over radioens nyhedsformidling gennem Pressens Radioavis fra 1926, som udsendtes af Statsradiofonien, men blev redigeret af repræsentanter for dagspressen. På den måde undgik dagbladene en uønsket konkurrence fra det nye medium. I begyndelsen bestod Radioavisen især af kortfattede aftenudsendelser med oplæsning af telegrammer fra Ritzaus Bureau.

Den tilsyneladende objektivitet, som Radioavisen havde i kraft af de ukommenterede rånyheder, kom på en hård prøve i forbindelse med den politiske udvikling i 1930'erne, da en række udenrigspolitiske oversigter blev kritiseret for at være partiske. Konflikterne kulminerede i 1939 med en ændring i Radioavisens bestyrelse og med ansættelse af en ansvarshavende chefredaktør, Niels Grunnet, der indtil 1971 kom til at præge Radioavisen både som redaktør og oplæser.

I 1964 overtog Danmarks Radio (DR) redigering og drift af Radioavisen og oprettede samtidig TV-Avisen (fra 1965). Radioavisen er fortsat Danmarks mest udbredte nyhedsmedie med mere end to millioner daglige lyttere, og den er siden 1998 blevet produceret i et tværmedialt redaktionsmiljø, der også omfatter TV-Avisen og en række nyheds-, aktualitets- og magasinprogrammer på både radio, tv og internet.