lokalradio og -tv

Lokalradio og -tv, radio- eller tv-udsendelser udbredt til et begrænset område, oftest med særlig hensyntagen til et lokalt publikum. Lokalradio blev efter nogle års forsøg en fast bestanddel af radio- og tv-lovgivningen i Danmark i 1986, lokal-tv i 1987.

Oprindelig var hovedsigtet, at stationerne skulle fungere som borgernes adgang til æteren for at styrke den lokale debat. Siden de i 1988 fik tilladelse til at bringe reklamer, udvikledes en todelt struktur af kommercielle og ikke-kommercielle stationer, der blev stadfæstet i lovgivningen i 1997. Tilladelser til at drive lokalradio eller -tv udstedes indtil 2006 af lokale nævn, hvorefter det er overtaget af Radio- og tv-nævnet for at opnå en ensartet og mindre bureaukratisk sagsbehandling. Dette gælder også tildelingen af støtte til de ikke-kommercielle stationer. Puljen til støtte var oprindelig på 50 mio. kroner, men er siden nedsat til 31 mio. for både radio og tv.

Lokalradioerne dækker det meste af befolkningen, og trods stigende konkurrence blandt de kommercielle stationer og nedsat støtte til de ikke-kommercielle har antallet ligget nogenlunde stabilt på begge typer, men med betydelige udskiftninger. I en række områder er der tale om, at stationerne deles om en frekvens. Samlet havde de kommercielle lokal- og landsdækkende radioer omkring 30% af den ugentlige lytning. Der foreligger ikke tal for de ikke-kommercielle.

Lokal-tv findes fortrinsvis i de større byer og består af det kommercielle SBS-NET (indtil 1.1. 2007 med navnet TvDanmark) med sine otte hovedsendere, som når ca. 80% af befolkningen, samt en lang række fortrinsvis ikke-kommercielle stationer, der enten deles om egne sendere eller sender i ikke-kommercielle vinduer i SBS-NET. SBS-NET sender kun marginalt til de enkelte lokalområder og består ellers af generelle programmer. Antallet af ikke-kommercielle tv-stationer er på trods af vigende tilskudsmuligheder i begyndelsen af 2000-t. vokset med ca. 25% til omkring 115. SBS-NETs andel af de daglige seere ligger på under 5%.

Specielt de kommercielle stationer har undergået større ændringer siden medieforliget fra 2002, hvor der blev givet tilladelse til lempeligere ejerskabskrav og adgang til stort set ubegrænset frihed til samsending, hvilket bl.a. har betydet dannelsen af netværk med udgangspunkt i dagspressen. Med tilkomsten af landsdækkende kommercielle radioer er konkurrencen øget betragteligt, og med indførelse af digital radio og digitalt tv kan det forventes, at konkurrencen vil blive yderligere skærpet både på radio- og tv-siden.