Søgeteksten Berlingske er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Berlingske Tidende

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Berlingske Tidendes nye navn og logo fra 26.1.2011.

Berlingske Tidendes nye navn og logo fra 26.1.2011.

Berlingske Tidende, fra 2011 Berlingske, dansk avis, grundlagt af hofbogtrykker Ernst Henrich Berling 3.1.1749 med navnet Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender. Avisen udkom oprindelig to gange om ugen på dansk og med parallelle udgaver på fransk og tysk frem til hhv. 1776 og 1797. Den blev hurtigt landets førende med sine mange nyheder og annoncer, og den havde desuden kongelig tilladelse (privilegium) til at bringe udlandsnyt.

Derudover havde avisen privilegium som pligtigt kundgørelsesblad for Sjælland, dvs. at borgerne havde pligt til at indrykke retsgyldige meddelelser om fx dødsboer og auktioner i den.

Efter stifterens død i 1750 fortsatte firmaet i familiens eje, 1766-1896 som Brdr. Berling. I 1808 skiftede avisen navn til Danske Statstidende og fik samtidig en regeringsudnævnt medudgiver og redaktør. Frem til 1832 var avisen dermed helt undergivet regeringens kontrol og stivnede redaktionelt; oplaget faldt fra 6500 i 1808 til 1850 i 1828. Fra 1827 udkom bladet fire gange om ugen.

Oplagstal
År Oplag, hverdage Oplag, søndage
1749 800  
1798 4100 abb.
1808 6500  
1825 1800  
1838 1400 abb.
1845 3600  
1848 5500  
1858 9800  
1880 13.000  
1895 14.000  
1910 15.000  
1915 24.000 31.000
1925 55.000 82.000
1935 107.000 154.000
1948 190.000 226.000
1958 163.000 310.000
1968 167.000 326.000
1973 146.000 267.000
1978 126.000 214.000
1983 118.000 200.000
1988 130.000 167.000
1994 134.000 197.000
1998 136.000 177.000
2005 126.000 145.000
2013 81.789 96.908

I 1833 ændredes navnet til Berlingske Politiske og Avertissementstidende, og avisen udkom nu alle hverdage. I 1834 fik den nye redaktør, Mendel Levin Nathanson, skabt oplagsfremgang gennem redaktionel fornyelse ved at satse på en alsidig nyhedsdækning. Fra 1845-46 og igen fra 1847 udkom bladet i to daglige udgaver på hverdage med annoncer i morgenudgaven og det redaktionelle læsestof i aftenudgaven (se Berlingske Aftenavis).

1840-60 var bladet igen landets største avis med et oplag på 8000-9000. Politisk var den påvirket af sit nære forhold til regeringen og frem til 1854 konservativ, det næste tiår moderat nationalliberal og derefter organ for partiet Højre. Den var dog uden profil i opinionsdannelsen.

Fra 1870'erne stagnerede bladet redaktionelt og oplagsmæssigt, men var fortsat førende på annoncemarkedet. I 1896 omdannedes firmaet til I/S Berlingske Tidende, ejet af familien. I 1904 bortfaldt kundgørelsesprivilegiet og dermed bindingen til regeringen, hvorefter bladet blev uafhængigt konservativt. Stilen var imidlertid gammeldags og bladet journalistisk svækket.

En ny ledelse med chefredaktør Christian Gulmann i spidsen omlagde fra 1913 bladet med stærkt udvidet redaktion, moderne trykteknik og salgsapparat. Aftenudgaven blev redaktionelt selvstændig og omdannet til en kulturel kvalitetsavis. Med morgenudgaven, der også udkom om søndagen, skabtes en fuldt moderne omnibusavis med alsidig og omfattende nyhedsdækning samt mange annoncer. Morgenoplaget steg hurtigt, fra 16.400 i 1913 til 29.600 i 1916. Væksten fortsatte de næste år trods pres fra Politiken og De Ferslewske Blade, og efter en vis stagnation omkring 1930 var bladet 1941-66 landets oplagsmæssigt største, men blev så overhalet af husets egen middagsavis B.T. (grundlagt 1916). I 1936 ændredes navnet til Berlingske Tidende.

Frem til 1965 havde Berlingske Tidende overtaget i hovedstadsområdet, men tabte alligevel betydning som opinionsorgan og kulturforum. Fra ca. 1970 gik oplaget ned; dels oprustede Politiken effektivt, dels blokerede Jyllands-Postens fremgang i det vestlige Danmark for fremstød her, og endelig svigtede det hidtil sikre annoncemarked. I 1971 blev Berlingske Aftenavis efter flere års stort underskud nedlagt som dagblad (fortsat som Weekendavisen). Men trods mange annoncer og en pæn indtægt fra B.T. levnede de enorme lønomkostninger kun et beskedent overskud.

En radikal sparerunde udløste i 1977 41/2 måneds strejkelukning ("De 141 dage"). Det lykkedes ikke at opnå økonomisk balance, men derimod 4-5 års vedvarende driftsforstyrrelser, underskud og tab af både annoncer og oplag. Hverdagsoplaget faldt 1973-82 fra 146.000 til 116.000. Trods kapitalindskud udefra var husets økonomi katastrofal og dets eksistens truet.

Berlingske Tidende. Kiøbenhavnske Tidenders forside fra 1.5.1772 var optaget af en samling nyheder fra London, dateret 9. april, og handler mest om Englands forhold til kolonierne. Af særlig interesse for et dansk publikum er nyheden om, at et dansk skib fra St. Croix er blevet tvunget til Havana af den spanske flåde.

I 1982 blev selskabet reorganiseret med dannelsen af Det Berlingske Selskab A/S, der ejede aviserne gennem Det Berlingske Officin. Samtidig fik koncernen tilført kapital fra en række større erhvervsvirksomheder. Fra 1985 er aviserne blevet udgivet af De Berlingske Dagblade A/S. Koncernen indbefatter også bl.a. billedbureauet Scanpix (oprettet 1930 som Nordisk Pressefoto).

Efter reorganiseringen oprustede Berlingske Tidende redaktionelt, bl.a. med en udvidelse af erhvervsstoffet, og befæstede atter sin position som den sobre borgerlige avis med alsidig nyhedsdækning og mangesidet orientering. Oplaget steg i flere år siden da, og i begyndelsen af 1990'erne blev bladet efter Jyllands-Posten og Politiken landets tredjestørste morgenavis med et hverdagsoplag på 135.000 og et søndagsoplag på 191.000 (1993).

I 2000 satte Mærsk Mc-Kinney Møller A.P. Møller-koncernens aktiepost i ejerselskabet Det Berlingske Officin til salg efter en artikelserie, der var kritisk over for faderens dispositioner under besættelsen (se DISA); samtidig satte Carlsberg og Den Danske Bank deres aktier til salg. Køberen blev den norske Orkla-koncern (se Berlingske Media).

I takt med udviklingen for de betalte dagblade er oplaget faldet noget siden slutningen af 1990'erne, en udvikling der blev yderligere forstærket af fremkomsten fra 2001 af gratisomdelte dagblade (se gratisaviser), hvor det Berlingske Hus også selv gik ind på markedet i 2001 med Urban. Urban eksisterede frem til 2012. I 2004-12 havde Urban tillige opbygget en alsidig netavis med en udstrakt service for abonnenter.

I januar 2011 ændrede Berlingske Tidende navn til Berlingske. Navneskiftet skete som led i en større forandring af avisens struktur og indhold.

Berlingskes hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Berlingske Tidendes nye navn og logo fra 26.1.2011.

© Dette billede må du ...

Berlingske Tidende. Avisens forside fra 26.1.2011.

© Dette billede må du ...

Berlingske Tidende. Kiøbenhavnske Tidenders forside fra 1.5.1772 var optaget af en samling nyheder fra London, dateret 9. april, og handler mest om Englands forhold til kolonierne. Af særlig interesse for et dansk publikum er nyheden om, at et dansk skib fra St. Croix er blevet tvunget til Havana af den spanske flåde.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
07/01/2014
sthornval
07/01/2014
Marie-Louise Hammer
07/01/2014
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
JDS
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki