NORDJYSKE Stiftstidende

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

NORDJYSKE Stiftstidende, dansk avis, grundlagt 1767 under titlen Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger. 1830-1999 var navnet Aalborg Stiftstidende. Bladet var i begyndelsen nærmest et oplysende tidskrift, men blev ca. 1775 en nyheds-og kundgørelsesavis. Da den i 1795 fik privilegium som stiftstidende, øgedes avisens udbredelse yderligere. Aalborg Stiftstidende fik i 1809 en effektiv konkurrent i Aalborgs Stifts Adresse-Avis, hvilket førte til opslidende fejder, der først ophørte med de to avisers sammenslutning i 1827.

Oplagstal
1768 260
1826 500
1880 4000
1901 5600
1916 8600
1928 12.800
1948 30.200
1968 54.400
1988 74.600
1993 72.300
1999 97.400*
2003 80.500
2005 69.900
* efter fusion

I Bernhard Rées (1813-86) redaktørtid 1838-68 blev Aalborg Stiftstidende en førende provinsavis med nyhedstof fra ind- og udland. Politisk lå den nærmest Venstre, hvilket førte til pression fra myndighederne i Provisorietiden; to redaktører belv tvunget væk, og i 1900 mistede bladet stiftstidendeprivilegiet. Den påtvunget forsigtige kurs havde gjort bladet noget farveløst, men i L.A. Schiøttz-Christensens (1863-1950) redaktørtid (1900-40 udvidedes lokalstoffet, og stilen blev moderniseret og levende. Samtidig blev bladet frigjort fra bindingen til Venstre og i 1960'erne formelt uafhængigit liberalt. I løbet af 1930'erne blev de lokale konkurrenter distanceret, og en redaktionel og salgsmæssig satsning fra 1950'erne førte til, at konkurrenterne måtte lukke, den sidste i 1971. Aalborg Stiftstidende forsøgte siden at udvide sit område, først med opdeling i flere lokaludgaver, siden med køb af naboblade. I 1995 blev der indgået en selskabsmæssig fusion med Vendsyssel Tidende, Skagens Avis og Frederikshavns Avis. I 1999 købte man to mindre aviser i Fjerritslev og Løgstør. Samtidig med en redaktionel fusion af samtlige aviser ændredes navnet til NORDJYSKE Stiftstidende, der siden har været regionalavis for hele Vendsyssel og det meste af Himmerland. Avisen udkommer i 2005 i seks lokaludgaver med redaktioner i Aalborg, Hjørring, Hobro, Frederikshavn, Fjerritslev og Skagen og Brønderslev. Ejerselskabet NORDJYSKE Medier driver desuden en række distriktsblade og lokalradiostationer.

Avisens hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
06/11/2009
nordjyske
20/04/2009
Redaktionen
22/02/2009
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
JDS
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki