Politiken

© Politiken

Politiken. Logo.

Politiken, dansk avis, grundlagt i København 1884 af bl.a. Viggo Hørup og Edvard Brandes som organ for partiet Venstres såkaldt europæiske fløj. Avisen blev hurtigt en kontroversiel succes, politisk båret af Hørups træfsikre polemik mod både det grundtvigianske Venstre, Højre og De Nationalliberale, specielt mod sociale privilegier, nationalisme og militarisme. Brandes gjorde bladet til eksponent for det moderne gennembruds realistiske litteratur. Dertil kom en række talentfulde medarbejdere, der bidrog med elegante causerier, reportager og petitjournalistik, som gav tonen an i det moderne storbyliv.

Efter at Hørup var fratrådt i 1901, videreførte Brandes bladet indtil 1904, men uden at forny det. Bladets stjernereporter, Henrik Cavling, påtænkte at stifte et nyt blad, men blev i stedet chefredaktør i 1905 med Ove Rode som politisk medredaktør. I løbet af et par år omlagde Cavling bladet, så det blev den første egentlige omnibusavis med et kraftigt øget nyhedsstof, en hidtil uset bredde i emnekredsen, nedprioritering af lederstoffet, nyt format med flere sider og indførelse af en moderne layout.

Sideløbende hermed gjorde Rode Politiken til det førende organ for Det Radikale Venstre. Oplag og annonceindtægter steg kraftigt, selvom rollen som regeringsorgan under 1. Verdenskrigs neutralitets- og reguleringspolitik var en belastning. Efter Påskekrisen i 1920 blev Politiken mødt med en organiseret boykot, der medførte nedgang i oplag og annonceindtægter, men situationen stabiliseredes snart.

I mellemkrigstiden var Politiken det førende forum mht. politik og kultur med det ugentlige kulturtillæg Magasinet (1922-62) som en vigtig faktor. I 1927 oprustedes redaktionen, da Valdemar Koppel (1867-1949) blev ny chefredaktør; linjen blev videreført af Niels Hasager (1888-1969), der var ansvarshavende chefredaktør 1937-58.

Især satsede bladet yderligere på udenrigsstof, aktuel reportage og baggrundsstof. Som andre danske aviser var bladet i 1930'erne præget af forsigtighed over for de truende diktaturer i Europa, og kort efter Danmarks besættelse 9.4.1940 kostede en uheldig, tyskervenlig leder om Churchill mange læsere. Besættelsen 1940-45 betød også fald i oplaget, og efter 1945 blev oplagsføringen tabt til Berlingske Tidende.

Skiftende ledelser fik ikke løst problemerne, før Ernst Klæbel omkring 1970 ledede en økonomisk rekonstruktion, der bl.a. fra 1973 gjorde bladet fondsejet (Politiken Fonden). Det blev politisk uafhængigt i 1970, da en ny redaktion med Herbert Pundik som chef fornyede linjen med satsning på nye emner, en lettere stil, tidssvarende holdningsjournalistik og kampagner.

Politiken blev tillige pioner mht. udviklingen af emnesektioner og generelt førende i opdyrkningen af moderne stofområder og i genreudvikling. Denne linje er siden blevet justeret løbende, 1993-2011 med Tøger Seidenfaden som chefredaktør, og har sikret Politikens plads som en af de tre store morgenaviser sammen med Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Fra sidst i 1990'erne har Politiken oplevet oplagsmæssig tilbagegang på linje med de øvrige danske dagblade på grund af pres fra især gratisaviser og internettets nyhedsudbud.

Fra 2003 er ejerskabet af Politikens Hus overgået til et aktieselskab ligeligt ejet med Jyllands-Posten, der står for administration, salg og distribution, men ikke indebærer et redaktionelt samarbejde. Se JP/Politikens Hus A/S.

Politikens hjemmeside