Ugerevy, nyhedsformidlende film, også kaldet filmjournal. Lumièrebrødrenes optagelse af aktuelle begivenheder på film 1896-1900 var blandt de første nyhedsfilm. Det franske selskab Pathé udsendte den første egentlige ugerevy i 1908 og fortsatte til 1969. Genren havde sin storhedstid i 1930'erne og 1940'erne. 1949-57 var Politikens Filmjournal, der havde Gunnar "Nu" Hansen som speaker, populær. Fra 1960'erne blev den visuelle nyhedsformidling overtaget af tv.