EBU er en sammenslutning af nationale radio- og tv-stationer i Europa, dannet i 1950 med hovedsæde i Genève.

Faktaboks

Også kendt som

European Broadcasting Union, på fransk: UER

EBU varetager radiofoniernes fælles interesser på de tekniske, juridiske og programmæssige områder. Med vedtagelse af nye statutter i 1988 blev EBU forbeholdt radio- og tv-stationer med public service-forpligtelser.

Sammenslutningens største enkeltaktivitet er programsamarbejdet Eurovision, der står for den årligt tilbagevendende Eurovision Song Contest.

EBU har stået bag dannelsen af de fælleseuropæiske tv-kanaler Eurosport og Euronews.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig