Faktaboks

Claus Toksvig

Claus Bertel Toksvig

Født
21. oktober 1929
Død
4. november 1988

Claus Toksvig var en dansk journalist. Toksvig var korrespondent for DR i New York i 1967-1974 og i London i 1974-1982. Han var medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti i 1984-1988.

Claus Toksvig begyndte som programassistent ved BBC's danske udsendelser i 1951-1956, og han blev senere reporter hos The Federal Broadcasting Service i det daværende Rhodesia (senere Zimbabwe) & Nyasaland (senere Malawi).

Toksvig udgav mediekritiske bøger som TV Reporter (1963) og Den redigerede virkelighed (1972) og han skrev mange debatindlæg om medieforhold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig