Faktaboks

Hans Jørgen Jensen
Født
29. maj 1931
Død
23. februar 2019

Hans Jørgen Jensen var generaldirektør for Danmarks Radio (DR) i årene 1985-1994.

Efter at have uddannet sig som journalist blev han i 1956 ansat i Statsradiofoniens fjernsynsafdeling (senere DR). I 1964 fik han til opgave at udvikle DR's første aktualitetsprogram, i dag kendt som TV-Avisen.

Herefter fulgte stillinger som programchef og programdirektør, før han i 1985 blev udnævnt til generaldirektør for hele DR (Danmarks Radio). Han var således generaldirektør for DR under monopolrudet i 1988, hvor TV 2 blev etableret som modvægt til DR og i løbet af kort tid blev Danmarks største tv-station. I 1994 valgte Hans Jørgen Jensen at gå på pension; samme år modtog han Modersmål-Prisen. Han blev efterfulgt af Christian S. Nissen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig