Poul Nesgaard, f. 1952, dansk tv-producent og filmkunstner, fra 1992 rektor for Den Danske Filmskole. Nesgaard begyndte i 1969 som medarbejder ved DRs Børne- og Ungdomsafdeling og udviklede sig gennem de næste 20 år til at blive et af dansk tv's mest særegne talenter, både som producer og programvært. Især huskes programserierne Baggårdsredaktionen (1982) og de tre omgange af I sandhedens tjeneste (1984, 1987 og 1991), hvori fiktive og dokumentariske elementer blev kombineret overraskende og tankevækkende. Nesgaard fik i 1982 Kryger-prisen sammen med makkeren Elith "Nulle" Nykjær Jørgensen (f. 1937), med hvem han også lavede en stærkt omdiskuteret tv-julekalender i 1980.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki