X Factor er et underholdningsprogram og en talentkonkurrence, der går ud på at finde det sangtalent, som besidder den ekstra, ubekendte faktor, der kan gøre vedkommende til en stjerne.
Tv-konceptet blev udviklet i 2004 af den britiske tv-mand Simon Cowell (f. 1959) og er blevet en seersucces også uden for Storbritannien. Ud over den egentlige sangkonkurrence indeholder programmet en række åbne auditions, hvor tre dommere udvælger ni deltagere til liveprogrammerne på tv. Deltagerne kan stille op i tre forskellige kategorier:
- solister 15-23 år
- solister over 23 år
- grupper
I liveprogrammerne konkurrerer deltagerne mod hinanden inden for varierende sangtemaer, og en af de to deltagere, som får de færreste sms-stemmer af seerne, bliver til sidst stemt ud af programmet ved enten en dommer- eller seerafgørelse. Vinderen af finalen får en pladekontrakt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.