Brandrør, den del af et skud, der får et projektil til at sprænge i skudbanen. Stød-inertirør virker i eller efter anslag, tidsrør og tids-stødrør i luften efter valgt tid eller i anslag og radiorør, i dag kaldet nærhedsrør, i en forudbestemt afstand fra målet. Det er nu muligt at fremstille rør med sensorer, der er i stand til i slutningen af skudbanen selv at søge sit mål, samt elektroniske rør, hvor den sidste indstilling af sprængtidspunktet sker i kanonrøret, umiddelbart før granaten forlader mundingen. Brandrør anvendes i ammunition til artillerikanoner og kampvognskanoner samt i raketter og missiler. Se også artilleri.