Beredskabsstyrelsen har hovedkvarter i Birkerød, og har derudover en række afdelinger:
- Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse i Tinglev
- Beredskabsstyrelsens kursuscenter i Snekkersten
- Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Thisted
- Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning
- Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev
- Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved
- Beredskabsstyrelsen Hovedstaden i Hedehusene
- Beredskabsstyrelsen Bornholm i Allinge
Beredskabsstyrelsen kan døgnet rundt med kort varsel og avanceret udstyr yde assistance til det kommunale redningsberedskab eller andre myndigheder, f.eks. ved omfattende ulykker, herunder akutte uheld med farlige stoffer, terrorhandlinger mv. Assistancerne udføres af ansatte, frivillige og værnepligtige fra centrene i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og Allinge.
Beredskabsstyrelsen uddanner værnepligtige til at indgå i redningsberedskabet. Værnepligten i Beredskabsstyrelsen er 9 måneder.
Beredskabsstyrelsen kan – hvis forsvarsministeren træffer beslutning derom – indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet Beredskabsstyrelsen har været indsat i hele verden ifm. både naturkatastrofer og humanitære kriser forårsaget af krig og borgerkrig. Beredskabsstyrelsen har blandt andet assisteret under de svenske skovbrande i 2018, krigen i Ukraine, jordskælvet i Tyrkiet i 2023.
Redningsberedskabets resortministerium er Forsvarsministeriet. Indtil 2004 var det Indenrigsministeriet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.