Flyvevåbnet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det tresædede Percival Proctor fly var den første type, som Forsvaret anskaffede i 1945, og det var endnu i tjeneste, da Flyvevåbnet (FLV) blev oprettet i 1950. Et eksemplar, som var overgået til en civil ejer, overlevede og blev genopbygget af Dansk Flyvehistorisk Forening. Det henstår nu i sin oprindelige danske militære bemaling på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, men mangler desværre i FLV's store samling på Danmarks Flymuseum i Stauning.

Flyvevåbnet, FLV, den luftmilitære del af det danske forsvar.

Flyvevåbnets hovedopgaver er luftrumsovervågning og luftforsvaret af Danmark, luftrekognoscering, lufttransportoperationer, havmiljøovervågning, eftersøgnings- og redningsoperationer, støtte til politiet samt operationer ved Færøerne og Grønland, fortrinsvis i forbindelse med fiskeriinspektion. Endvidere kan der ydes støtte til Hærens og Søværnets operationer. Dertil kommer muligheden for indsættelse af enheder af Flyvevåbnet i internationale opgaver. Som følge af sidstnævnte opgave er Flyvevåbnet under gennemgribende forandring fra et garnisonsflyvevåben til et expeditionary flyvevåben.

Flyvevåbnets fly er samlet i wings. Fighter Wing Skrydstrup råder over 60 General Dynamics F-16 Fighting Falcon kampfly (herunder 13 to-sædede) organiseret i eskadrille 727 og 730. Helicopter Wing Karup har tre typer helikoptere: Redningseskadrille 722 med 14 EH-101 Merlin rednings- og troppetransporthelikoptere, eskadrille 723 med otte Westland Lynx flådehelikoptere samt eskadrille 724 med 8 AS-550 Fennec lette transport- og observationshelikoptere.

Flyvevåbnet har derudover et antal lette træningsfly (Saab T-17 Supporter), hvoraf de 12 er fast tilknyttet Flyveskolen på Flyvestation Karup. Air Transport Wing Aalborg løser transportopgaver med fire Lockheed C-130J Hercules transportfly, og rollen som inspektionsfly har tre Bombardier Challenger. Begge flytyper tilhører eskadrille 721. Endvidere har Flyvevåbnet radarstationer i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm (den ved Multebjerg i Gribskov blev slukket i 2010) samt en operationscentral i Karup. Alle tal er fra 2011.

Expeditionary Air Staff på Flyvestation Karup kan med meget kort varsel indsættes i international tjeneste som kommando- og kontrolelement på alle niveauer.

Combat Support Wing på Flyvestation Karup leverer støtte til Flyvevåbnets udsendte enheder inden for bl.a. bevogtning, militærpolititjeneste, konstruktionstjeneste, kommunikationstjeneste, køretøjsvedligeholdelse, sanitetstjeneste, herunder luftevakuering af syge og sårede, samt gods- og flypassagerhåndtering.

I Flyvevåbnets regi findes flere uddannelsesinstitutioner: Flyvevåbnets Specialskole i Jonstruplejren og Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole på Flyvestation Karup er fra 2006 lagt sammen. Skolen er beliggende på Flyvestation Karup og opgaverne omfatter en lang række grund-, videre-, og efteruddannelser for værnepligtige menige, konstabelelever, officersaspiranter (alle tjenestegrene) samt mellemledere.

Flyveskolen er fra 2005 ophørt med at eksistere som selvstændig myndighed, men opgaverne indgår i Helicopter Wing Karup. Her afvikles en lang række flyveuddannelser ved brug af Saab T-17 Supporter træningsflyet; bl.a. kurserne EK (Elementærkursus) og OK (Overgangskursus). Flyverskolen er desuden pålagt et mindre antal operative opgaver.

Grundlæggende og videregående uddannelse af officerer sker i Flyvevåbnets Officersskole i Jonstruplejren.

Organisation og historie

Flyvevåbnet blev oprettet 1.10.1950 ved en sammenlægning af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Flyvevåbnets materiel var i mange år præget af massiv våbenhjælp fra USA. Hjælpen omfattede jagerfly, træningsfly, transportfly, luftværnsraketenheder og radarstationer. Endvidere blev et meget stort antal af Flyvevåbnets tekniske og operative uddannelser gennemført i USA. Hjælpen ophørte i midten af 1960'erne, og i løbet af de følgende år faldt antallet af fly drastisk.

Indtil 1970 havde chefen for Flyvevåbnet under ansvar over for forsvarsministeren kommandoen over Flyvevåbnet. Flyverstaben bistod chefen for Flyvevåbnet med at løse denne opgave, og tilsammen udgjorde chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben Flyverkommandoen.

I 1970 blev Flyverkommandoen nedlagt, Forsvarskommandoen oprettet, og forsvarschefen overtog kommandoen over de tre værn. Chefen for Flyvevåbnet og Flyverstaben indgik herefter i Forsvarskommandoen.

I 1982 ændredes stillingen som chef for Flyvevåbnet til inspektør for Flyvevåbnet. Inspektøren fik pålagt at udøve inspektionsvirksomheden i Flyvevåbnet på forsvarschefens vegne. I 1991 blev imidlertid også denne stilling nedlagt, og opgaverne overført til Flyvertaktisk Kommando.

I forligsperioden 2005-09 centraliseres en række forvaltnings- og støtteopgaver i Forsvarets centrale tjenester. Flyvematerielkommandoen blev indlemmet i Forsvarets Materieltjeneste, og Flyvertaktisk Kommando vil i højere grad kunne koncentrere indsatsen om de operative hovedopgaver.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Det tresædede Percival Proctor fly var den første type, som Forsvaret anskaffede i 1945, og det var endnu i tjeneste, da Flyvevåbnet (FLV) blev oprettet i 1950. Et eksemplar, som var overgået til en civil ejer, overlevede og blev genopbygget af Dansk Flyvehistorisk Forening. Det henstår nu i sin oprindelige danske militære bemaling på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, men mangler desværre i FLV's store samling på Danmarks Flymuseum i Stauning.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Marie-Louise Hammer
12/10/2012
Redaktionen
30/11/2011
Marie-Louise Hammer
27/11/2011
Ekspert
Lawa
Oprindelige forfattere
HAS
30/01/2009
SOEsN
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki