Søgeteksten gevær er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

gevær

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Gevær. Gevær M/95 OP er canadisk fremstillet og indført i den danske hær i 1995, primært til anvendelse i Den Danske Internationale Brigade. Geværet, der er kaliber 5,56 mm×45 mm, virker ved gastryksgenladning med en skudkadence på 700-900 skud/min. Det er et robust og pålideligt våben, der i den viste version er forsynet med optisk sigte med en forstørrelse på 3,4.

gevær, (af ty. Gewehr, egl. 'hvad man værger sig med'), større håndskydevåben med en længde på 100 cm eller mere. Geværet er en del af soldatens aktive udrustning og har en effektiv rækkevidde på 300-400 m. Med de fleste moderne geværer kan ilden afgives som enkeltskud eller automatisk, dvs. i byger; magasinerne indeholder normalt 20-30 skud. Disse våben udnytter enten rekylvirkning eller gastryk til at gennemføre en fuldstændig genladningscyklus. Ved ældre geværer eller specialgeværer sker fremføring af den enkelte patron og udtræk af det tomme hylster manuelt. Ved at forsyne geværløbet med riffelgange påføres projektilet en rotation, der giver stabilitet i banen og dermed større præcision. Sigtemidlerne kan være mekaniske, optiske eller egentlige sigtekikkerter.

Såvel ammunitionstyper som -kalibre er mangeartede og afhængige af både gevær og formål varierende fra løsskydnings- til panserbrydende patroner. Herudover kan geværet forsynes med bl.a. bajonet, geværgranat og granatkaster. Udviklingstendenser i militære geværer går mod hylsterløse patroner, flere projektiler i ét skud og fortsat reduktion i vægt af våben og ammunition.

Det danske forsvar anvender gevær M/95, 7,62 mm gevær M/66 og M/75 samt 12,7 mm finskydningsgevær.

Oprindelig var ordet gevær betegnelse for alle former for våben og anvendes stadig således i overført betydning, fx vagt i gevær og at strække gevær, dvs. at overgive sig. Fra ca. 1800 blev gevær betegnelse for et håndskydevåben, der betjenes med begge hænder. Oprindelig blev både glatløbede og riflede skydevåben betegnet som geværer, men i nyere sprogbrug anvendes ordet udelukkende om riflede håndskydevåben over en vis længde.

Se også maskingevær og læs om geværets historie i artiklen om håndskydevåben.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Gevær. Gevær M/95 OP er canadisk fremstillet og indført i den danske hær i 1995, primært til anvendelse i Den Danske Internationale Brigade. Geværet, der er kaliber 5,56 mm×45 mm, virker ved gastryksgenladning med en skudkadence på 700-900 skud/min. Det er et robust og pålideligt våben, der i den viste version er forsynet med optisk sigte med en forstørrelse på 3,4.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
PKN
24/12/2013
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
KjL
30/01/2009
KSNi
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki