forsvarsordninger

Forsvarsordninger, love eller flerårige aftaler mellem Folketingets politiske partier om forsvarets ordning. Forsvarsspørgsmålet har fra gammel tid været et af de vanskeligste i dansk politik, og enighed om forsvarets ordning er ofte kun blevet tilvejebragt efter vanskelige forhandlinger. De senere forsvarsordninger har været dikteret af den parlamentariske situation, hvor det for skiftende mindretalsregeringer normalt har været afgørende, at deres forsvars- og udenrigspolitik blev støttet af en betydelig del af oppositionen. Et afgørende omslag skete med dannelsen af VKR-regeringen i 1969, da det traditionelt antimilitaristiske Radikale Venstre gik sammen med de forsvarsvenlige partier Venstre og Det Konservative Folkeparti om en forsvarsordning.

Lovene om Hærens og Flådens Ordning af 1867 afspejlede tabet af Hertugdømmerne i 1864, mens forsvarslovene af 1909 rummede folketingsflertallets opgør med forsvarspolitikken før Systemskiftet i 1901. Forsvarslovene af 1922 og 1950 blev til i lyset af krigserfaringerne fra verdenskrigene 1914-18 og 1939-45; 1922-lovene sigtede i tillid til Folkenes Forbund mod nedrustning og besparelser, mens 1950-ordningen stod for opbygning af forsvaret efter Danmarks tilslutning til NATO i 1949. Ordningerne i 1973, 1982 og 1993 har nærmest haft karakter af en bekræftelse af status quo, men med gradvis reduktion af styrketallene. I 1973 blev hærens stående styrke sat til 8500 mand med en mobiliseringsreserve på 65.000. I 1996 var hærens krigsstyrke på 60.000 mand, en international brigade iberegnet, søværnets på 9300 mand og Flyvevåbnets på 18.000 mand.

Med Forsvarsordningen af 2000 blev vægten i forsvaret forskudt fra mobilisering til krisestyring med vægt på reaktionsstyrker. Det planlagdes bl.a. at anskaffe pansrede hjulkøretøjer, støtteskibe og fire transportfly. Hjemmeværnet fik overdraget visse af hærens tidligere opgaver. Krigsstyrken reduceredes for hæren til 46.000, for søværnet til 7300 og for Flyvevåbnet til 11.600. Forliget bag denne forsvarsordning dækkede tidsrummet frem til 2004.

Med ordningen 2005-09 omstruktureredes forsvaret radikalt. Mobiliseringsforsvaret blev erstattet af evnen til at indsætte styrker, hvor behov opstår for humanitær indsats, fredsstøttende operationer samt ved katastrofesituationer i eller uden for Danmark eller i egentlige militære operationer. Hertil styrkedes totalforsvaret med ca. 12.000 soldater. Begrebet krigsstyrke anvendes ikke mere.