grenader
Håndkoloreret tegning af den uniform, grenaderne bar i Prins Frederiks Regiment i 1734.
Af / Public Domain, Forsvarets Billedarkiv via Flickr.

Grenader er en særlig type af menig soldat, som blev indført i 1600-tallet. Oprindelig var grenadens opgave at kaste med håndgranater, men han kunne også fungere som almindeligt infanteri.

Faktaboks

Etymologi

af fr. grenadier, afledt af grenade 'granatæble, granat'

Grenaderer blev antaget blandt de højeste og stærkeste rekrutter, og de fik snart en rolle som eliteinfanteri, hvilket også afspejlede sig i en lidt højere løn.

Grenader – den tidlige historie

I Danmark indførtes grenaderer i 1676 under Skånske Krig. Indledningsvis skulle hvert infanterikompagni have fire grenaderer, men i 1684 blev antallet øget, og hvert regiment fik et helt grenaderkompagni. I 1701 blev alle disse grenaderkompagnier samlet i et nyt eliteregiment, Grenaderkorpset, der blev nedlagt i 1763.

infanteriregiment og grenaderkompagni

Ved de almindelige infanterikompagnier blev grenaderer genindført i 1704, denne gang med otte mand per kompagni. I 1765 blev denne ordning ændret, og hvert infanteriregiment fik hele to grenaderkompagnier. I 1803 blev det ene grenaderkompagni erstattet af et jægerkompagni.

Grenaderer afskaffes

Grenaderer blev helt afskaffet i den danske hær i 1842. I mange andre lande har man dog bibeholdt grenaderer, selvom deres funktion i dag er en anden end den oprindelige.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig