Drivladning, fast eller flydende stof med høj forbrændingshastighed. I modsætning til sprængladningen anvendes drivladningen til fremdrift af projektiler, granater e.l. Drivladning med umiddelbar, eksplosionsagtig forbrænding anvendes i fx geværer og kanoner (normalt fast stof), mens en drivladning med langsommere forbrænding anvendes til fremdrift af raketter og missiler (ofte flydende brændstoffer).