Brandbombe, bombe forsynet med en substans, som ved anslag antændes og brænder ved høj temperatur. Som brandbombe regnes også napalmbombe, en beholder med gelatineret brændstof (fx benzin), der kastes fra fly. Ved anslaget antændes og spredes den brændende napalm over et stort område.

Ved 2. Verdenskrigs store flybombardementer af især tyske byer blev skaderne bl.a. anrettet af brandbomber. De mange antændte brande kunne sprede sig til store sammenhængende fladebrande, som ikke kunne standses, før alt var udbrændt. Se også bombe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig