Krigsråd, en øverstbefalendes møde med sin stab og nærmeste undergivne chefer med henblik på at opnå tilslutning til og enighed om planen forud for en vanskelig operation. Et eksempel er general de Mezas krigsråd forud for rømningen af Dannevirkestillingen i februar 1864.