Officiant var oprindelig en ubestemt betegnelse for en embedsmand af lavere rang.
Faktaboks
- Etymologi
-
af lat. officians, af officiare 'gøre tjeneste', af officium 'hverv, tjeneste'
Med hærloven af 1842 blev en række stillinger ved Generalstaben, Ingeniørkorpset og artilleriet betegnet som officianter. Denne gruppe omfattede teknisk-administrativt personel som materielforvaltere, rustmestre, probermestre, skrivere og korttegnere. Ved oprettelsen af Hærens Tekniske Korps i 1909 blev der også ansat officianter der.
Som følge af hærloven af 1922 blev der i stedet oprettet en ny gruppe af officianter med virkning fra 1923. Den nye gruppe var meget større og bestod hovedsageligt af den tidligere gruppe af faste underofficerer. Den kom til at bestå af følgende grader: korpsofficiant af 1. grad, korpsofficiant af 2. grad, stabsofficiant, overofficiant og officiant. Denne nye gruppe af befalingsmænd blev i den militære rækkefølge indplaceret mellem officerer og underofficerer.
Officianter blev afskaffet ved lov om forsvarets ordning af 1951, og de blev delvis erstattet af specialgruppen af officerer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.